Succesen har en pris – en ustyrlig høj pris

Den såkaldte jobrotation har umiddelbart haft en vis succes med at skaffe ledige i job. Men ordningen har flere gange sprængt de økonomiske rammer.

I et brev til Folketinget i marts 2014 skrev daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at hun ville kræve en strammere styring af økonomien i jobrotationsordningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ideen lyder besnærende:

Virksomheder og offentlige arbejdspladser får opkvalificeret deres ansatte. De ledige får chancen for at få foden indenfor på en rigtig arbejdsplads, og regeringen får sænket ledighedstallet.

Den såkaldte jobrotationsordning er i udgangspunktet positiv for både arbejdsgivere, ansatte og en regering presset af ledige, der falder ud af dagpengesystemet.

Men ordningen kommer med en pris. En høj – og gennem de seneste par år ustyrlig høj – pris.

Berlingske kan i dag fortælle, at de statslige udgifter til ordningen igen har sprængt alle rammer. Oprindelig satte regeringen 860 mio. kroner af til ordningen i 2014, men kan konstatere et merforbrug på 754 mio. kroner. Overskridelsen forklares af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) med en »større anvendelse af de såkaldte elev- og lærlingeforløb end forventet samt en generelt større tilgang til ordningen end forventet«. Ifølge styrelsen har 4.573 personer været igennem ordningen sidste år.

I et brev til Folketinget i marts 2014 skrev daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ellers, at hun ville kræve en strammere styring af økonomien i ordningen:

»Jeg har indskærpet over for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at der er brug for i samarbejde med kommunerne at styrke den økonomiske styring,« skrev hun til Folketinget.

Reaktionen fra ministeren kom efter, at et hul i loven om jobrotation var blevet afsløret. Arbejdsgiverne i DA havde på forhånd advaret ministeriet om hullet, der betød, at virksomheder kunne misbruge ordningen ved at få store beløb for at lade deres lærlinge og elever indgå i rotation med deres ansatte. Mette Frederiksen lukkede hullet i loven, men måtte i marts 2014 erkende, at udgifterne til ordningen var løbet helt løbsk i 2013 – næsten tre gange mere end forventet.

Virksomheder misbruger ordningen

Onsdag afdækkede TV 2-programmet Operation X, at danske virksomheder angiveligt misbruger ordningen. I en sag fra Københavns Kommune har Jobcenteret ifølge Operation X siden 2012 udbetalt mere end 35 millioner kroner i jobrotationsydelse til tre firmaer med samme ejer. Ifølge vikarerne afløste de dog slet ikke de ansatte på arbejdspladsen. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Christensen (S) kalder det »helt uacceptabelt« og har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at undersøge, om kommunen skal betale pengene tilbage til staten.

»Samtidig har styrelsen skrevet til alle landets kommuner for at indskærpe behovet for kontrol, og jeg har bedt styrelsen om at undersøge, om ordningen bliver misbrugt andre steder,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Jobrotationen har hjulpet nogle af de svageste ledige – de ufaglærte – ind på arbejdsmarkedet, mens den for de faglærte ikke har haft nogen nævneværdig beskæftigelseseffekt.

»Ordningen har været et slags columbusæg i arbejdsmarkedspolitikken, hvor du slår flere fluer med et smæk. Du får opkvalificering af folk i job, mens ledige samtidig får kompetencer. Evalueringerne har også været positive og viser, at den hjælper ledige til at komme i fast beskæftigelse,« siger Thomas Bredgaard, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i arbejdsmarkedspolitik.

Ordningen opstod i 1990erne under Nyrup-regeringen, men den nuværende ordning blev indført med velfærdsforliget i 2006. I mange år levede den et stille liv, og tilhængerne af jobrotationen morer sig over, at det var Venstres Claus Hjort Frederiksen, som relancerede den nu omstridte ordning.

Fra 2012 kørte Beskæftigelsesministeriet store kampagner for at udbrede kendskabet til ordningen, der blev solgt som en ren vindersag for både ledige og arbejdsgivere og som en af løsningerne for de danskere, der faldt ud af dagpengesystemet.

»Ordningen har levet en noget omtumlet tilværelse, og det er samtidig en forholdsvis dyr ordning. Den er vanskelig at administrere, og det kan være derfor, at den flere gange har sprængt de økonomiske rammer,« påpeger Thomas Bredgaard.

Ledige kom i arbejde

En af de få evalueringer af ordningen står Jacob Nielsen Arendt, programleder for arbejdsmarked og uddannelse, hos Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, bag.

Han lavede i 2014 en analyse af effekterne af jobrotationsordningen.

»Vores analyse afdækkede, at det for ledige uden uddannelse øgede beskæftigelsesgraden. På den måde er der en positiv effekt for de ledige. Om de står mål med omkostningerne, er et åbent spørgsmål, men det er en positiv historie blandt de mange ordninger, der kan være svære at dokumentere. Den har hjulpet ledige uden uddannelse. Det skal selvfølgelig vejes op imod, hvad det koster skatteyderne,« siger Jacob Nielsen Arendt.

»Den er rigtig dyr, da det er et højt kompensationsniveau. I første omgang er det et udtryk for, at det er en meget fordelagtig ordning for arbejdsgiverne,« tilføjer han.

Jacob Nielsen Arendt peger dog samtidig på, at selv om ordningen flere gange har sprængt budgetterne, så er regnestykket for regningen til skatteyderne mere komplekst end blot de rene udgifter til ordningen.

»Spørgsmålet er, hvor høje omkostningerne reelt er, da mange af de ledige ellers ville være på dagpenge,« påpeger han.

Da staten samtidig sparer udgifter til kontanthjælp og dagpenge, var den reelle udgift i 2014 ca. 360 mio. kroner.

Det undrer dog Jacob Nielsen Arendt, at ordningen nu i flere år har sprængt alle rammer:

»Det virker underligt, at man ikke har lagt et loft over udgifterne til ordningen. Det burde ikke nødvendigvis være svært at styre. Der er masser af andre typer arbejdsmarkedsordninger, hvor der er loft over antal pladser. Det kan da godt overraske.«

En god idé

Verner Sand Kirk, direktør for AK Samvirke (de danske a-kassers brancheorganisation), kalder ordningen »en god idé«.

»Men det samlede tilskud – både til den, der skal i uddannelse og den, der tages ind i et vikariat – bliver ret voldsomt. Derfor kan den tiltrække svindlere.«

Desuden er han kritisk over for den måde, regeringen anført af Mette Frederiksen (S) solgte den på over for de såkaldt udfaldstruede efter dagpengereformen.

»Jobrotationen har ikke hjulpet ret mange af dem, der ville falde ud af dagpengesystemet. Det gjorde vi opmærksom på fra starten, og det er også, hvad tallene viser.«

Regeringen har taget konsekvensen af, at ordningen voksede sig for stor og for dyr. Fra i år sættes refusionen til kommunerne ned, og ordningen målrettes de svageste ledige.