Styrket samarbejde mellem faggrupperne til gavn for helbredet

Ældre bukker nemmere under for sygdomme, som traditionelt må behandles på hospitalet. Et styrket samarbejde mellem hospital og plejesektor kan udfylde det hul, som kan opstå mellem praktiserende læge og hjemmeplejen.

»Hun har ændret adfærd,« eller »Han er konfus«. Sådan lyder beskeden ofte når praktiserende læge, hjemmeplejen eller et plejehjem over telefonen henvender sig til den udgående AMA-sygeplejerske på Frederiksberg Sygehus. Ved en nærmere visitation ude i hjemmet viser det sig ofte, at en lungebetændelse, blærebetændelse eller dehydrering tærer på helbredet. Tidligere ville man udrede sygdommen på hospitalet, men de mobile AMA-sygeplejersker har i kraft af deres toptjekkede rygsæk, der er proppet med alverdens måleapperater, større mulighed for at stille en diagnose ude i hjemmet. - Og hvis tvivlen melder sig, er sygehusets speciallæger kun et mobilopkald væk.

Derudover står hospitalets laboratorium klar til at levere svar på urinprøve eller blodprøve i løbet af en time. Den ventetid kan de praktiserende læger ikke konkurrere med.

De udgående AMA-sygeplejersker, Ole Larsen og Annette Schebye, siger samstemmende, at det er det undersøgende element og retten til at trække på en velfunderet faglighed, der gør jobbet ekstra spændende.

»Vi føler et stort ansvar, og vi er meget opmærksomme på ikke at gå udover vores faglige grænser. Jobbet kræver erfaring, og man skal turde finde alternative løsninger og improvisere sig frem. Men det er også det, der gør det spændende,« lyder det fra de to erfarne sygeplejesker. De oplever også, at man har været med til at bryde uhensigtsmæssige faggrænser mellem hospitalsverdenen og plejesektoren ned. Til gavn for både dem selv og det plejepersonale, der normalt tilser de ældre.

»Det øgede samarbejde giver os mulighed for at forstå hvilke vilkår hjemmeplejen arbejder under, og hvad der rent praktisk kan lade sig gøre for dem. Omvendt kan vi med deres hjælp og kendskab til en ældre borger forberede en indlæggelse, og sørge for at forløbet på hospitalet bliver så skånsomt som muligt for den ældre,« uddyber AMA-sygeplejerskerne.

Den fornemmelse sidder social- og sundhedspersonalet også med, fortæller Anny Vestergaard, en af fire distriksledere i Frederiksberg hjemmepleje. Hun fortæller at både assistenter og hjælpere i hjemmeplejen samt hjemmeplejens egne sygeplejersker ser positivt på samarbejdet.

»Det giver en faglig tryghed, at vi kan ringe til AMA i tvivlsspørgsmål. Derfor vil vi gerne udbygge samarbejdet endnu mere og udveksle faglig viden. For vi kan lære hinanden meget om arbejdet med de ældre,« siger Anny Vestergaard, distriksleder ved Frederiksberg Hjemmepleje. Hun fortæller videre, at man gerne vil genoptage såkaldte »case-studies«, hvor plejepersonale og udgående AMA-sygeplejersker diskuterer konkrete patienter, sådan som man gjorde i en periode tilbage i 2006.

Med udgangspunkt i konkrete patientforløb forsøgte man dengang i samarbejde at udrede, hvordan man kunne undgå at indlægge en ældre ved hjælp af en større forebyggende indsats i hjemmet.

»I samarbejde med AMA-sygeplejerskerne vil vi i forbindelse med undervisning videregive nogle værktøjer til vores hjælpere, så de bedre kan observere borgerne og holde øje med faresignaler,« uddyber distriktleder Anne Vestergaard.

Projektleder ved Institut for Sundhedsvæsen, Martin Sandberg Buch, er medforfatter til rapporten »Uhensigtsmæssige indlæggelser - muligheder og perspektiver for kommunerne«. Rapporten inddrager blandt andet erfaringerne fra Frederiksberg. Han ser også positivt på den sparring, de forskellige faggrupper dyrker, for det kan netop komme de udsatte ældre til gavn.

»Lidt groft sagt er den udgående AMA-sygeplejerske en lappeløsning for et hul, som den praktiserende læge og hjemmeplejen burde udfylde sammen. Men når det er sagt, så handler det jo dybest set om, at give den ældre borger kvalitet og kontinuerlighed i plejen, under de forhold der nu en gang er. Derfor giver det mening at inddrage AMA-sygeplejerskerne« forklarer Martin Sandberg Buch, som også ser andre menneskelige fordele ved at undgå unødvendige indlæggelser af de ældre.

»Konsekvenserne af en unødvendig indlæggelse kan let blive store for den enkelte ældre. Vi ved, at der er risiko forbundet med enhver overlevering i sundhedssystemet. Blandt andet fordi de gode rutiner, kommunikationen og det kendskab plejepersonalet har til den ældre, risikerer at gå tabt. Og så er der øget risiko for, at den ældre bliver udsat for fejl, det man kalder »utilsigtede hændelser«.