Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Efter at smitten med covid-19 for alvor brød ud blandt ansatte ved slagteriet Danish Crown i Ringsted, er det gået stærkt.
Smitteudbruddet har indtil videre resulteret i 79 smittede. Derudover blev en medarbejder på Plejecenter Ortved også testet positiv.
Der sættes nu ekstra hårdt ind i Ringsted for at teste og opspore smittede personer, og det indebærer, at mindst fem smittede er blevet rykket fra Ringsted til fire nabokommuner, hvor de skal opholde sig i selvisolation.
»Det er helt klart alvorligt. Vi kan se, at der er rigtig mange smittede, og der er mange smittede hver dag, men vi mener også, at vi har styr på det,« siger Bente Møller, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, til TV 2 News.
Ifølge Danish Crown kommer mange af de smittede fra Polen og andre østeuropæiske lande. De bor ofte under forhold, hvor det er svært at isolere sig i 14 dage, hvis man bliver coronasmittet, forklarer borgmesteren.
Lokalt coronatestcenter
Til Fagbladet 3F siger borgmester i Ringsted Henrik Hvidesten (V):
»Det er typisk borgere, der bor sammen, men ikke har adgang til eget toilet, bad og køkken, som vi skal hjælpe med at finde et sted at gå i isolation.«
Strategien er nu at finde frem til de smittede og få sat en stopper for udbruddet, inden det spreder sig for meget.
»Vores strategi er jo, som det er med alle andre, at få fat i alle smittede, få talt med dem og få fat i de nære kontakter, så vi kan få testet de nære kontakter, og de så kan isolere sig,« siger Bente Møller til TV 2 News.
Torsdag morgen åbner et lokalt coronatestcenter i Ringsted Kommune, som skal sikre, at testkapaciteten i byen forhøjes.