Studie med 100.000 personer har knækket koden: Sådan holder du dig sygdomsfri, til du er 81 år

Et nyt amerikansk studie – med data på 100.000 menneskers sundhedsstatus fra de sidste ca. 40 år – bekræfter, hvad mange nok allerede ved: Hvis du ikke ryger, dyrker lidt motion hver dag, drikker moderat og er normalvægtig, kan du være sygdomsfri, indtil du er 81 år.

Der bliver masser af tid til at gå arm i arm gennem alderdommen, hvis du følger forskernes råd. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Du lever længere og bedre, hvis du lever bare nogenlunde sundt. Det er ikke nogen overraskelse. Men et nyt studie slår nu fast, hvor mange leveår der er at vinde ved at leve sundt.

Personer, der lever sundt, kan ifølge studiet i gennemsnit forvente at være sygdomsfrie, til de er mellem 81-84 år gamle, mens personer, der lever usundt, typisk bliver syge allerede i begyndelsen af 70erne. Der er altså ikke bare tale om en måned eller to mere til at nyde pensionsopsparingen.

Det viser et amerikansk studie, der har samlet data for 100.000 mennesker, hvis sundhedsstatus og vaner er blevet fulgt siden 1980erne.

»Det nye og det interessante ved det her studie er, at de kombinerer alle de her faktorer, så man kan se den samlede effekt. Hvis man spiser nogenlunde sundt, ikke ryger, drikker moderat og dyrker lidt motion, ser det ud til, at man kan leve længere og bedre,« siger Morten Grønbæk, som er direktør for Statens Institut for Folkesundhed og forskningschef ved Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet.

Studiet har undersøgt den samlede effekt af kost, rygning, alkohol, motion og vægt og viser, at 30 minutters motion om dagen, ingen rygning, et moderat alkoholforbrug på mellem 3-8 genstande om ugen for kvinder eller 3-17,5 genstande om ugen for mænd og en normal Body Mass Index (BMI) kan udsætte den såkaldte sygdomsdebut for kræft, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Studiet bekræfter altså nogle af de råd til et langt liv, som mange nok vil genkende.

Studiet har titlen »Healthy lifestyle and life expectancy free of cancer, cardiovascular disease, and type 2 diabetes: prospective cohort study« og blev publiceret i The BMJ (tidligere British Medical Journal).

Ifølge Morten Grønbæk er der også et klart hierarki for, hvad der er vigtigst i forhold til at undgå kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

»Den allervigtigste faktor er rygningen. Så skal man vælge én ting, så er det, at man skal lade være med at ryge. Derudover skal man vide, at man ikke kan kompensere for eksempelvis rygning ved at løbe en tur,« siger Morten Grønbæk og fortæller, at hierarkiet for, hvad der batter mest i en livsstilsændring, i rækkefølge er:

»Rygestop, at moderere (ikke nødvendigvis stoppe) sit alkoholindtag, så fysisk aktivitet og til sidst kost.«

Men selv om studiet på grund af sine mange deltagere har tungtvejende evidens, er det ikke perfekt.

»Det bedste havde været, hvis man havde lavet et forsøg, hvor man med lodtrækning bestemte, at nogle for eksempel skulle drikke moderat og andre skulle drikke meget. Ved det her studie er der den usikkerhed, at der kan være andre grunde til, at de, der lever på en bestemt måde, lever længere – eksempelvis social status, som vi ved har en stor effekt på levealder og mange sygdomme,« fortæller Morten Grønbæk.

Artiklen er rettet 10. februar 2020. I den oprindelige version, stod det angivet, at et moderat alkoholforbrug for kvinder svarede til 5-15 genstande om ugen, mens det for mænd svarede til 5-30 genstande om ugen.