Konsekvenserne af coronapandemien kan have været så voldsomme, at der er sket en ændring af mange borgeres personlighed.

Det skriver det britiske dagblad The Guardian på baggrund af et nyt amerikansk studie.

»Yngre voksne blev mere humørsyge og fik i højere grad tilbøjelighed til stress, blev mindre samarbejdsvillige, tillidsfulde og mindre tilbageholdende og ansvarlige,« lyder det ifølge avisen fra forfatterne af undersøgelsen, som professor Angelina Sutin fra Florida State University College of Medicine stod i spidsen for.

Konklusionen bygger på cirka 7.000 amerikanske paneldeltagere, som gennemgik en klassisk personlighedstest, der måler fem egenskaber, herunder åbenhed og venlighed. Deltagerne blev testet både før og et stykke inde i pandemien.

I begyndelsen blev kun en lille ændring observeret, idet deltagerne befandt sig på »bekymret-rolig«-skalaen, når forskerne sammenlignede med tiden før pandemien.

Ændringen forsvandt i anden halvdel af pandemien, kunne forskerne konstatere. Til gengæld skete der et fald i flere de andre undersøgte egenskaber – åbenhed, ekstraversion, venlighed og samvittighedsfuldhed.

The Guardian skriver, at ændringerne var omkring en tiendedel af en standardafvigelse, hvilket skulle svare til størrelsen af ​​udsving, der typisk ses over et årti af livet.

Yngre voksne udviste de største ændringer, mens den ældste gruppe af voksne ingen signifikante ændringer i egenskaber havde, skriver avisen.

Dansk studie tegner et andet billede

Professoren påpeger, at forskerne ikke målte årsagerne til ændringerne. Forskerne vil fortsætte med at overvåge deltagerne for at se, om personlighedsændringerne er midlertidige eller mere varige.

Resultaterne står i kontrast til et studie gennemført af danske forskere.

Berlingske beskrev i april et studie fra Københavns Universitet med cirka 30.000 unge i alderen 18 til 24 år. Studiet viste, at der ikke var grund til stor bekymring

»Vi fandt ikke stærke indikationer for en vedvarende negativ effekt på det mentale helbred målt som livskvalitet, mental trivsel og ensomhed. Hverken ved den første eller den anden længerevarende nedlukning af landet,« sagde Katrine Strandberg-Larsen, der er lektor i folkesundhedsvidenskab og stod bag det danske studie.

I foråret tegnede Sundhedsprofilen – en omfattende rapport om danskernes sundhed – et dystert billede af danske unges mentale sundhedstilstand.

Ifølge Katrine Strandberg-Larsens vurdering var der tale om en »chokeffekt«.