Studerende sætter fart på studierne

Studerende kommer hurtigere gennem studierne end tidligere. Udviklingen bliver forklaret med alt fra tidsånd og reformer til mere målrettede studerende og universiteter, der forventer mere af dem.

For Simon Beierholm, der læser religionsvidenskab, falder det naturligt at tage uddannelsen på normeret tid. Han er for tiden rusvejleder for de nye studerende. Foto: Martin Sylvest Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Studerende på universiteterne bliver stadig hurtigere til at gennemføre deres studier.

Således er den gennemsnitlige studietid for dimittender fra de lange videregående uddannelser faldet fra godt 6,4 år i 2006 til godt 5,9 år i 2013. Dermed er de studerende og de videregående uddannelser allerede godt i gang med at nedsætte den gennemsnitlige studietid, sådan som de skal ifølge studiefremdriftsreformen.

Det fremgår af en nyt notat fra tænketanken Kraka i forbindelse med studiestart og regeringens udmelding om, at den vil »justere fremdriftsreformen«.

Ifølge notatet er det i dag fortsat humanistiske dimittender, der med godt seks år i gennemsnit har nogle af de længste studietider. Deres studietid er dog blevet forkortet med næsten et år fra 2006 til 2013. Omvendt kan dimittender fra de tekniske uddannelser i dag prale med den korteste gennemsnitlige studietid, 5,5 år.

Ifølge forskningschef i Kraka, Kristian Thor Jakobsen, kan de hurtigere studerende hænge sammen med en række reformer, der siden 1990erne har haft til formål at sænke såvel studietid som studiealder.

»Den samlede indsats på området har dog haft karakter af en slags kludetæppe, hvor man er kommet med først det ene og så det andet tiltag og ikke rigtig har fundet ud af effekten af de enkelte tiltag,« vurderer han.

Ifølge forskningschefen kan udviklingen også være udtryk for strømninger og tendenser i samfundet.

»Det generelle fokus på, at unge skal blive hurtigere færdige, kan måske i sig selv have været med til at påvirke den enkelte. Men det er mere uhåndgribeligt og svært at dokumentere,« siger han.

Betyder udviklingen, at fremdriftsreformen er overflødig?

»Reformen trækker i retning af, at de unge kommer endnu hurtigere gennem studierne, men vi kan ikke sige præcis hvor meget. Og i takt med, at studietiden er blevet reduceret, kan det være stadig sværere at få effekt af nye tiltag,« fortæller han.

»Den er ikke dyrket i vores baghave«

Ifølge prorektor for uddannelse på Aarhus Universitet, Berit Eika, bekræfter tallene fra Kraka en udvikling, som både universiteterne og de studerende kan tage deres del af æren for.

»Vi har arbejdet i lang tid med både frafald og uddannelsestider. Vi ved, at det er meget vigtigt, at de studerende fra start af får god kontakt til medstuderende og gode relationer til undervisere,« siger hun:

»Vi er gået ind i uddannelsens årti. Der er i dag pædagogiske enheder på alle fakulteterne, og vores undervisere skal ikke alene være fagligt kompetente. De skal også være dygtige pædagogisk.«

Berit Eika understreger, at de gennemsnitlige studietider er blevet kortere, samtidig med at langt flere er begyndt at læse på de videregående uddannelser. Alene i år optager de otte universiteter over 31.000 studerende.

Er fremdriftsreformen dermed unødvendig?

»Vi er glade for, at reformen nu får et eftersyn. Den er ikke dyrket i vores baghave,« som hun udtrykker det.

Hendes eget universitet skal ifølge fremdriftsreformen frem til 2020 reducere den gennemsnitlige studietid med 4,7 måneder. Gør universitetet ikke det, kan det gå glip af trecifrede millionbeløb fra den såkaldte færdiggørelsespulje. Ifølge Berit Eika er det »overvejende på kandidatdelen og på humaniora, der er de længste gennemførelsestider«.

Ville Aarhus Universitet, som udviklingen har været, nå målet uden reformen?

»Det er et hypotetisk spørgsmål, som også afhænger meget af de studerendes adfærd. Vi har ingen interesse i, at de studerende er for længe om at gennemføre deres uddannelse, men vi vil gerne have fleksibilitet til at give tid og plads til de studerende, der gerne vil noget ekstra, læse i udlandet, bidrage til studiemiljøet, tage et forskningsår osv. Vi vil gerne have frihed til at tilrettelægge så meget som muligt selv,« forklarer prorektoren.

Større effektivitet

Efter snart fem års studier i religionsvidenskab på Københavns Universitet kan Simon Beierholm konstatere, at »der er kommet større og større fokus på at lægge studieplaner, tænke lang tid frem i planlægningen af sin uddannelse og den slags«.

»Der er ingen tvivl om, at kulturen har ændret sig i de år, jeg har læst,« siger Simon Beierholm, der regner med at færdiggøre sin egen uddannelse på normeret tid:

»Fra universitetets side bliver der afholdt flere arrangementer med bl.a. virksomheder og om udlandsophold, og jeg kan mærke, at mange studerende er blevet mere interesserede i og entusiastiske omkring disse arrangementer.«

Han er for tiden introvejleder for nye studerende. De har allerede stiftet bekendtskab med studievejledere, karrierevejledere og internationale vejleder.

»Der bliver lagt vægt på effektivitet fra starten af,« fortæller han.

At komme igennem på normeret tid?

»Ja, det bliver arbejdet ind i folks bevidsthed fra den første dag,« siger han.

For ham selv er det »kommet helt naturligt at tage tingene i den rigtige rækkefølge og helst på normeret tid«. Han kan dog også konstatere, at kravet om effektivitet har en række slagsider. Bla. »rigide regler«, som han kalder dem, der forhindrer studerende i at tage på udlandsophold eller i praktik.

»Og det har betydet et fald i det frivillige engagement i forbindelse med studierne, fordi folk er blevet mere fokuseret på at gå den lige vej,« fortæller han.