Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Omkring 40.000 unge deltog tirsdag i demonstrationer mod regeringens uddannelsespolitik i København, Århus, Odense, Aalborg og Sønderborg.
Frederik Gjørup Nielsen, talsmand for det tværgående samarbejde Unge Ta'r Ansvar og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er meget tilfreds med det store fremmøde.
Din mening: Skal hjemmeboende have SU?
Op mod 40 steder, primært på gymnasier, blev eleverne væk fra undervisningen, nogle steder hele dagen.
- Og vores kritik fik ny næring i statsministerens åbningstale i Folketinget. Samlet giver det billedet af en regering, der har iværksat et frontalangreb mod ungdomsuddannelserne, tilføjer han.
Hovedløst at fjerne SU
De unge vender sig således skarpt mod regeringens planer om at afskaffe den statslige uddannelsesstøtte (SU) for hjemmeboende unge.
- Det er fuldstændigt hovedløst, og sammen med mange andre tiltag flugter det slet ikke med regeringens ambitioner om, at 95 procent af de unge skal tage en ungdomsuddannelse, understreger Frederik Gjørup Nielsen.
Han forklarer, at SU til hjemmeboende i mange tilfælde er en forudsætning for, at de pågældende unge overhovedet kan gennemføre en uddannelse.
Hurtighed tæller
De organisationer og sammenslutninger, der står bag initiativet Unge Ta'r Ansvar, vender sig også mod de initiativer, som skal få unge til at afslutte deres uddannelser på kortere tid.
Ifølge talsmand dokumenterer tallene fra de seneste år, at den udvikling, som regeringen vil gennemtvinge, allerede er i fuld gang.
- I stedet for at bidrage til, at flest mulige skal have en uddannelse, er det åbenbart vigtigere for regeringen, at det sker så hurtigt som muligt. Men en sådan strategi vil bare betyde, at flere unge dropper studierne, slutter Frederik Gjørup Nielsen.
/ritzau/