Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

Forskergruppe konstaterer mange stave- og tegnsætningsfejl hos gruppe af førsteårsstuderende på universitet.

100 skriftlige opgaver fra nye studerende på dansk og journalistik er blevet undersøgt, og i gennemsnit blev der per 1000 ord fundet 55 fejl. 47 hos de journaliststuderende og 64 hos dem, der læser dansk. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kniber med at sætte kommaer og stave korrekt, selv for en gruppe studerende på journalist- og danskstudiet.

Det skriver Politiken tirsdag.

Baggrunden er, at en forskergruppe på Syddansk Universitet (SDU) har taget temperaturen på de grammatiske evner hos en gruppe førsteårsstuderende på universitetet.

100 skriftlige opgaver fra nye studerende på dansk og journalistik er blevet undersøgt, og i gennemsnit blev der per 1000 ord fundet 55 fejl. 47 hos de journaliststuderende og 64 hos dem, der læser dansk.

»Tallet overrasker os. Der er tale om studerende, som på en eller anden måde skal leve af at undervise i eller skrive på dansk, og det er ikke så få fejl, hvis man skal sige det forskeragtigt,« siger Marianne Rathje, postdoc ved SDU's Institut for Sprog og Kommunikation, til avisen.

Også hos Dansk Sprognævn synes man, at tallet er højt. Her hæfter man sig ved, at mange af fejlene er gengangere i Sprognævnets egne undersøgelser i folkeskolen og gymnasiet.

I SDU's undersøgelse er fejlagtig eller manglende tegnsætning skyld i knap 50 procent af de studerendes fejl, mens stavefejl står for 28,8 procent. Resten af fejlene handler om ting som syntaks og kongruens.

»Det er klassikerne, der går igen, med for eksempel manglende nutids-r, særskrivning af sammensatte ord og problemer med startkomma. Det viser tydeligt, at man fortsat bør have fokus på at styrke undervisningen i skriftlig dansk,« siger Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn, til Politiken.

At tallene ser ud, som de gør, kan ifølge Marianne Rathje skyldes, at man i en årrække i landets folkeskoler og gymnasier har haft en lavere prioritering af grammatik, stavning og tegnsætning.

»Til gengæld har man de senere år set, at der er blevet fokuseret mere på undervisning i elementær grammatik og stavning, så vi regner med, at det vender i fremtiden,« siger Marianne Rathje til Politiken.

/ritzau/