Studerende frygter forhastet nedskæring af uddannelser

Politikerne skal klappe hesten, inden de beslutter sig for, om der skal skæres i antallet af videregående uddannelser, mener Danske Studerendes Fællesråd. Lyt til fagfolk og universiteterne, lyder opfordringen.

»Det må aldrig være et mål i sig selv, at der skal skæres i antallet af uddannelser. Målet er at have det antal af uddannelser, som passer til det vidensbehov, der skal dækkes,« siger de studerendes formand, Yasmin Davali. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted