Studerende fravælger attraktive praktikpladser

Der er stor mangel på ansøgere til de normalt så eftertragtede praktikpladser hos organisationer i Bruxelles. Den nye studiereform har forringet mulighederne for at komme i praktik, og det resulterer i mindre attraktive nyuddannede, advarer DJØF og Dansk Erhverv.

Manglen på praktikantansøgninger fra universitetsstuderende oplever de især hos Region Sjællands kontor i Bruxelles, der skal fremme regionens interesser i EU. Her nedlægger de en praktikplads, der slet ikke er søgt, og hos naboen Region Syddanmark har man i denne omgang modtaget otte ansøgninger mod de tidligere 30 i forrige runde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Den omstridte studiefremdriftsreform på universiteterne tvinger de studerende til at blive hjemme i stedet for at tage på praktikophold i udlandet.

Dermed går de studerende glip af praktisk erfaring i alt fra lobbyarbejde til arbejde i politiske partier og organisationer. Det betyder, at de er mindre attraktive for arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Det vurderer bl.a. DJØF og Dansk Erhverv i forbindelse med, at flere danske regioner, virksomheder og organisationer over for Berlingske kan berette, hvordan de i år har langt sværere ved at få besat ledige praktikpladser i bl.a. Bruxelles. Praktikpladser, der ellers plejer at være meget populære blandt de studerende, men som de i år har valgt fra pga. fremdriftsreformen, der presser de studerende til at melde sig til flere ECTS-point for semesteret, end praktikken giver. Meldingen om mangel på ansøgninger til praktikpladserne kommer på trods af, at der fra politisk side er et ønske om, at flere studerende rejser ud i verden.

Manglen på praktikantansøgninger oplever de især hos Region Sjællands kontor i Bruxelles, der skal fremme regionens interesser i EU. Her nedlægger de en praktikplads, der slet ikke er søgt, og hos naboen Region Syddanmark har man i denne omgang modtaget otte ansøgninger mod de tidligere 30 i forrige runde.

Samme billede tegner sig hos Landbrug og Fødevares mejerikontor i Bruxelles, hvor de tidligere modtog 30 ansøgninger men i år fik tre ansøgninger til to praktikpladser.

»Det er en katastrofe, og det burde være i universitetets interesser at få de studerende i praktik. For os betyder det, at der er områder, vi ikke får dækket, hvis vi mangler praktikanter,« siger Kirsten Holm Svendsen, erhvervspolitisk chef.

Jagten på point

Manglen på ansøgninger skyldes, at universiteterne i forbindelse med fremdriftsreformen fra 2013 i gennemsnit skal nedbringe den samlede studietid med 4,3 måneder frem til 2020 for ikke at miste bevillinger på op til en milliard i runde tal. Derfor skal de studerende gerne være tilmeldt 30 ECTS-point på hvert semester, så de med sikkerhed når det krævede antal point for hele uddannelsen inden for normeret tid. Praktik giver omkring 20 ECTS-point pr. semester, og de studerende er derfor nødt til samtidig med praktikken at skrive enten en opgave, tage et fag mere på næste semester eller presse faget ned på to ugers sommerskole for at opnå de sidste ti point.

Det mener Dansk Studerendes Fællesråd (DSF) ikke er løsningen.

»At studere mere end fuldtid på et semester eller skrive en opgave ved siden af praktikken, synes jeg er voldsomt at bede de studerende om,« siger Yasmin Davali, formand for DSF.

Hun påpeger, at de seneste ændringer i reformen i november, som regeringen stod bag, ikke har gjort det nemmere at tage praktikforløb og således få erhvervserfaring. Universiteterne må med de nye regler gerne lade de studerende udskyde point, men bliver den gennemsnitlige studietid ikke nedbragt med 4,3 måneder, får universiteterne forsat skåret i bevillingerne. Det kan være incitament til at ville have de studerende tilmeldt 30 point hvert semester.

Forskellige løsningsforslag

DJØF er bekymret for udviklingen. De mener, at de nyddannede studerende bliver mindre attraktive på arbejdsmarkedet.

»Det er torskedumt, og det hæmmer internationalisering af arbejdet, at de ikke har været f.eks. et halvt år i Bruxelles. De mangler den kobling, der jo ellers bliver efterspurgt, mellem teori og praksis,« siger Wenche Quist, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos DJØF.

Hun peger på, at en løsning kunne være mulighed for at opkvalificere praktikforløbene, så de giver 30 ECTS-point. Men det er ikke holdningen hos universiteterne, der fastlægger antallet af point, at praktikpladsen kan give nok faglig ballast til at opnå 30 ECTS-point uden teoretisk undervisning.

»Så skulle praktikstederne undervise i det teoretiske materiale. Det kan vi ikke bede dem om eller stå inde for rent fagligt,« siger rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen.

Hun tilføjer dog, at Roskilde Universitet ønsker at give de studerende mulighed for at tage de sidste point efter praktikken uanset forsinkelse af studietiden. Det vil være muligt, når de nye ændringer fra november træder i kraft, hvilket endnu er uvist, hvornår sker.

Også Dansk Erhverv ser fordelen i at få de studerende i praktik. Deres medlemmer bruger det til at spotte talenter og vise studerende andre karrierermuligheder, fortæller Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelsesminister Esben Lunde Larsen, men hans pressechef henviser i stedet til en tidligere pressemeddelelse, hvor ministeren iværksætter en kortlægning af universiteternes projektorienterede førløb (praktik, red.). Heri påpeges det, at »der indgår som hovedregel ikke praktik i universitetsuddannelserne«.