Studerende er villige til at arbejde for velfærden

En stor del af de danske universitetsstuderende mener, at danskerne er nødt til at arbejde mere for velfærden. Det strider mod Morten Østergaards kræve-opgør, mener professor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Studerende er slet ikke så fokuserede på at modtage, som den radikale indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard (R) tror.

I en ny undersøgelse fra a-kassen Ase foretaget blandt studerende svarer 52 procent af de 759 medvirkende, at de enten er enige eller helt enige i udsagnet: »Danskerne bliver nødt til at arbejde mere i fremtiden, hvis vi skal fastholde vores velfærdsniveau.« Omvendt står det til hos 15 procent af de adspurgte.

Det strider imod opfattelsen hos den radikale indenrigs- og økonomiminister, Morten Østergaard (R), mener både en arbejdsmarkedsforsker og de studerendes formand.

I mandagens Politiken beskylder ministeren blandt andet stærke og privilegerede danskere - uanset om det er midlertidigt ledige, studerende, ældre og indvandrere - for at have fokus på at modtage.

»Vi er nødt til at tage et opgør med den velfærdstanke, der har sneget sig ind mange steder i dag. Sådan en noget for noget-tankegang: ’Jeg betaler meget i skat, jeg vil have noget igen. Hvad er der i det for mig’,« siger Morten Østergaard til Politiken.

Det billede kan Bent Greve, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, ikke genkende. Ifølge professoren viser undersøgelsen blandt de studerende, at mange er villige til at arbejde for velfærden.

»Det illustrerer, at de studerende godt ved, at de skal yde, og at de er villige til at yde. Vi ved også fra en lang række undersøgelser, at folk gerne vil have et arbejde, og de vil rent faktisk gerne bidrage til samfundet. Så folk vil gerne yde, og jeg kan ikke genkende billedet af velfærdsstaten, der bliver tegnet her,« siger Bent Greve.

Det er i øvrigt professorens indtryk, at de studerende er villige til at arbejde endnu hårdere på grund af den høje dimittendledighed, som fulgte med finanskrisen.

»De unge ved godt, at det er sværere at få job i dag, og at dimittendledigheden er høj. Det er også derfor, de føler, at de skal lægge sig ekstra i selen for at skaffe et job og arbejde hårdt,« siger Bent Greve.

Hos Danske Studerendes Fællesråd har formand Jakob Ruggard også et andet syn på sagen end Morten Østergaard. Spørger man formanden udtrykker det ansvarlighed, at de studerende ser sig nødsaget til at konstatere, at danskerne skal arbejde mere i fremtiden for at holde hånden under velfærden.

Jakob Ruggard mener, tendensen er et resultat af, at de unge i mange år har fået tudet ørerne fulde af, at velfærdsstaten er på vej tilbage, og der skal knokles mere og mere, hvis vi skal opretholde den.

Han påpeger dog, at mange unge står i den absurde situation, hvor de på den ene side får at vide, de skal knokle på arbejdsmarkedet, samtidig med at mange spejder efter noget at knokle med.

»Unge får både at vide, at de skal arbejde mere og hårdere, og samtidig kan de se, at deres gode venner faktisk går arbejdsløse. Det er simpelthen ikke er godt nok, at hver ottende ung er arbejdsløs. Vi skal blive meget bedre til at udnytte de ressourcer, der ligger i at have unge, motiverede, veluddannede mennesker, som søger arbejde og gerne vil have arbejde,« siger han og henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden sidste år samlet lå på 13,2 procent for unge under 30 år ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.