Studenterfesten er blevet dyrere

Overalt i Danmark begynder det nye kuld af studenter så småt at udklækkes. Men med studenterhuen følger også betragtelige udgifter for både student og familie.

Den nybagte student Jonathan Justesen er glad for, at hans mor, Lise Justesen, giver en hjælpende hånd med studenteromkostningerne. »Jeg ville nok bare købe færre øl for at kunne få råd til huen. Og måske ville jeg ikke give 100 kroner ekstra for »omnibus terris regam«,« siger han. Fold sammen
Læs mere

Cifrene på kontoen kan let svinde ind, når landets studenter skal hyldes. Studenterugen, som i år forvandler omkring 48.000 gymnasieelever til festklare kasketkarle, er garant for et massivt forbrug, når familiens midtpunkt skal fejre tre års intense studier.

Vognkørsel, gaver, huer og fester vil i 2015 ifølge Nordeas gaveundersøgelse koste omkring 654 millioner kroner på landsplan. Og ifølge Berlingskes udregninger kan man som familie let skulle punge ud med over 9.000 kroner.

 

»Vores samfund i dag er meget mere selvcentreret end tidligere. Det er blevet vigtigt at kunne skille sig ud fra mængden ved at individualisere sig selv, og det afspejler sig i forbruget på studenter. Verden drejer sig om dem, og i virkeligheden er det ikke så vigtigt, hvad det koster,« siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom ved Nordea.

Studenten hersker

I Roskilde sidder Jonathan Justesen ved spisebordet sammen med sin mor, Lise Justesen. Der er blot tre dage, til han bliver student, og når talen falder på udsigten til at mærke sin 500 kroner dyre hue på hovedet, gnistrer øjnene bag hans runde brilleglas. Studenterhuens symbolik er altoverskyggende. Det er prisen ikke.

»Der er rigtig meget show-off i sådan en hue. Det er fedt, når man skal i byen sammen med sine venner, og folk kan se, at vi er færdige med studentereksamen. Jeg glæder mig til at gå med den og vise, at jeg er blevet student,« siger Jonathan Justesen, som mandag bliver student fra Gefion Gymnasium.

Han har benyttet sig af de mange muligheder for at designe sin egen hue.

»Det var vigtigt for mig, at den skulle være sort, fordi jeg har haft fem A-fag. Jeg har også fået et latinsk citat skrevet i fronten af hatten, fordi jeg gerne vil vise, at jeg er klassisk-sproglig og har haft latin i tre år,« siger han.

»Omnibus Terris Regam« kostede 100 kroner ekstra at få indgraveret i den betydningsfulde hue. Og betydningen »Jeg vil herske i alle lande« er måske også meget sigende for nutidens studenters trang til individualisering.

»Alle vil gerne skille sig ud med deres hue. Ungdommen i dag vil jo ikke indordne sig under andres normer, men skabe vores egne, og hvis man tager den billigste hue, tror jeg hurtigt, man kan blive stemplet som ham, der købte den billigste hue.« siger Jonathan Justesen.

Mor betaler

Jonathan kan takke sine forældre for, at han kan skille sig ud blandt sine klassekammerater. Grundet hans egen økonomi var der aldrig tvivl om, at forældrene skulle betale. Selv om moren, Lise Justesen, godt kan se, at det kan blive en dyr affære med en student i huset.

»Det er dyrt at blive student i dag. Man skal jo have alt muligt. Hvis du skal have nyt tøj og lave en stor fest, så løber det let op i 10.000 kroner. Det kan jeg da godt se. Jeg stejlede også lidt, da jeg så, hvor mange muligheder, der er for at vælge huer. Det er kommet til at handle virkelig meget om form og udtryk,« siger hun.

Ude i bryggerset ligger hendes egen studenterhue fra 1984. Den er gullig af 31 års henfald i det fugtige rum, men klassekammeraternes underskrifter i huens fór står stadig som læsbare minder om dengang, kun ti procent af en ungdomsårgang kunne bryste sig af at blive student.

»Dengang, jeg blev student, var der ikke galla. Vi havde heller ikke store fester. Jo, vi købte da en hue, men den betød slet ikke så meget, som jeg tror, den gør i dag. Dengang havde vi bare en hue, og det var dét. Det var meget lettere,« siger Lise Justesen, mens hun stryger støvet af huen og lægger den tilbage i bryggerset.

Lille studentergave

Når Lise Justesen indregner restaurantbesøget med den nybagte student på mandag samt den uformelle fejring, der skal afholdes i bofællesskabets fælleshus samme dag, er hun ikke i tvivl om, at det kommer til at løbe op. 7-8.000 plus en lille studentergave forsvinder nok fra kontoen, når familiens første barn bliver student.

Hovedpersonen selv er taknemmelig for sine forældres hjælp, men havde han selv skullet betale, ville han blot beherske sig på andre områder.

»Jeg ville nok bare købe færre øl for at kunne få råd til huen. Og måske ville jeg ikke give 100 kroner ekstra for »omnibus terris regam«,« siger Jonathan Justesen.