Strid om forsvarets milliarder

En strid mellem forsvaret og Erhvervsministeriet truer med at koste forsvaret mellem 200 og 400 millioner kr. om året.

Søværnets Lynx-helikoptere bevæbnet med maskingevær på piratjagt med støtteskibet »Absalon« koster forsvaret mange penge. På grund af maskingeværet bliver forsvarets køb af reservedele til helikopterne dyrere end nødvendigt, fordi leverandørerne får pligt til modkøb hos danske virksomheder. Uden maskingevær er helikopterne civile, som ikke er omfattet af modkøbspligt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Netop som politikerne bag forsvarsforliget kæmper for at finde besparelser på mellem to og tre millioner kroner, truer en ny regning med at udhule forsvarets økonomi.

Årsagen til den økonomiske trussel skal ikke findes i Afghanistan, men i en tre år gammel konflikt mellem Forsvarets Materieltjeneste på den ene side og Erhvervs- og Byggestyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet på den anden side.

Erhvervs- og Byggestyrelsen kræver, at forsvarets udenlandske leverandører skal købe varer i Danmark for et beløb svarende til det, som de sælger for til dansk forsvar. Pligten til modkøb i Danmark skal gælde på stort set alt, hvad forsvaret anskaffer, herunder på serviceaftaler, køb af uddannelse eller reservedele til at vedligeholde materiel.

Forsvarets Materieltjeneste mener derimod, at der kun skal kræves modkøb ved nyanskaffelse af egentligt militært materiel som f.eks. kampvogne eller våben. Ifølge Forsvarets Materieltjeneste bliver prisen på forsvarets indkøb mellem fem og 15 procent højere, når leverandørerne pålægges pligt til at købe varer i Danmark, uanset om de danske virksomheder er konkurrencedygtige.

»Såfremt det fastholdes, at der skal stilles krav om modkøb for alle forsvarets anskaffelser af »forsvarsmateriel«, vil det andrage mellem 200 og 400 millioner kroner«, skriver Forsvarets Materieltjeneste i et notat, som Berlingske Tidende har fået indsigt i.

Forsvarets Materieltjeneste mener desuden, at det vil stride mod EU-retten, hvis Erhvervs- og Byggestyrelsen får medhold i kravet om mere modkøb. »De (danske) nationale regler er i åbenlys strid med EU-retten«, skriver Forsvarets Materieltjeneste i et notat.

Statens advokat, Kammeradvokaten, støtter i en foreløbig udtalelse forsvarets påstand om, at Danmark kun kan kræve modkøb på indkøb af våben eller andet materiel, når indkøbet »beskytter væsentlige nationale sikkerhedsinteresser«.

Formel undersøgelse

Rigsrevisionen indledte i sidste uge formelt en undersøgelse af konflikten. Formålet med undersøgelsen vil være at afdække, om Folketinget har fået korrekt besked om, hvordan myndighederne har praktiseret modkøb, når der er bevilget milliarder til forsvarets materiel. Kontorchef i Rigsrevisionen Bjørn Olsen vil ikke udtale sig om sagens substans, men oplyser, at undersøgelsen ventes afsluttet sidst på året.

Samme dag som Rigsrevisionen satte sin undersøgelse i gang, blev departementscheferne for de to kæmpende ministerier omsider enige om nye retningslinjer, som efterlader Forsvarets Materieltjeneste, forsvarets økonomi og - ifølge Kammeradvokatens udtalelse - også EUs konkurrenceregler som taberen.

Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, oplyser, at Forsvarets Materieltjeneste fremover skal oplyse Erhvervs- og Byggestyrelsen om alle indkøb over fem millioner kroner. Forsvarskommandoen har samtidig fået besked på at sikre, at materieltjenesten følger retningslinjerne, og der bliver ingen økonomisk kompensation for udhuling af materielbudgettet.