Strid mellem Venligboere: »I Hjørring har de været meget vrede, når de har ment, at vi har gjort noget, der lugtede af politik«

Venligboerne i København frygter, at venligboerne i Nordjylland vil lukke dem ned. Græsrodsbevægelsen har længe levet med en intern strid om, hvorvidt den skal være politisk aktiv, og nu er striden eskaleret i forbindelse med, at forskellige fraktioner har forsøgt at få eneret til navnet Venligboerne.

Louise Dalsgaard har tidligere været med i foreningen af venligboere i Hjørring, hvor hun bor, men nu er hun formand for foreningen af venligboerne i København. Hun pendler og arbejder på Nordsjælland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Louise Dalsgaard var med i 2014, da der stadig kun fandtes en gruppe venligboere, der var i aktion ved et asylcenter i Hjørring. Hun var med i lagerbygningen, de døbte Café Sunshine, hvor flygtninge fra det lokale asylcenter mødtes med danske borgere.

Men på grund af uenighed brød hun og flere andre senere med den nordjyske gruppe, og i stedet stiftede de en forening for venligboere i København, hvor hun i dag er formand. Flere fraktioner af venligboere er siden dukket op i hele landet, men den oprindelige uenighed spøger stadig, og en strid om eneretten til navnet Venligboerne har nu sat ild til den.

Her er Louise Dalsgaards version af striden hos venligboerne. En bevægelse, der blev stiftet af sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard i 2013 med det formål at udbrede venlighed for at øge den mentale sundhed, som hun fortalte i et interview med Berlingske tilbage i november, men en bevægelse som siden er blevet hevet i en mere politisk retning.

En grundlæggende konflikt

Tidligt i venligboernes historie opstår den konflikt, der har ulmet lige siden. En asylansøger slår to billeder af den syriske by Aleppo - et før krigen og et efter krigen - op i venligboernes facebookgruppe. Og ifølge Louise Dalsgaard går Merete Bonde Pilgaard ind og fjerner dem med en begrundelse om, at der ikke skal være negative ting i facebookgruppen.

»Det kom der en længere diskussionstråd ud af, hvor vi var nogle, der plæderede for, at asylansøgerne også skulle være med til at beslutte, hvad der skulle være i gruppen. Vi så os som asylansøgernes venner, og når man er venner, tager man det sure med det søde,« siger Louise Dalsgaard.

Venligboerne kunne ikke blive enige, så Louise Dalsgaard og flere andre venligboere trak sig ud af foreningen i Hjørring og i stedet skabte de en forening i København, hvor »der skulle være plads til lidt mere, end der var i Hjørring«. For eksempel skulle der også være plads til at være synlig i den politiske asyl- og integrationsdebat.

Det samme navn

Adspurgt om, hvorfor de ikke gav foreningen i København et andet navn end venligboere, svarer Louise Dalsgaard:

»Jeg kan ikke huske, om jeg, inden vi trak os ud af gruppen i Hjørring, havde oprettet gruppen i København. Og på Facebook blev vi hurtigt over 5.000 medlemmer af gruppen, og så kan man ikke ændre navnet.«

Hun understreger, at københavner-venligboerne ikke på noget tidspunkt har ønsket »at træde Merete over tæerne, for vi har stor respekt for hendes holdning, og der er også en mase gode ting i det, hun gør«.

Trods respekten for Merete Bonde Pilgaard afviste den københavnske afdeling imidlertid at følge retningslinjer fra Nordjylland om, at venligboerne skulle holde sig ude af politiske diskussioner.

»I Hjørring har de været meget vrede, når de har ment, at vi har gjort noget, der lugtede af politik. Men vi er jo på ingen måde partipolitiske, vi tilhører hverken venstrefløjen eller højrefløjen. Vi vil bare gerne have frihed til at udtale os, når vi ser nogle ting i asylsystemet eller vedrørende flygtninges vilkår, som vi ikke synes, er i orden,« forklarer Louise Dalsgaard.

Et patent på Venligboerne

Trods flere møder har de to afdelinger i Hjørring og København ikke kunnet bilægge striden. Og da en helt tredje spiller meldte sig på banen, Rona Naghizadeh fra venligboerne på Djursland søgte og fik for nylig eneret til navnet Venligboerne Danmark ved Patent- og Varemærkestyrelsen, blev striden til direkte kamp.

Louise Dalsgaard forklarer, at hun selv straks søgte eneret til navnet Venligboerne på vegne af både København og Hjørring, men at Hjørring-gruppen ikke ønskede at dele varemærket. Herefter ansøgte København-gruppen om, at ingen får eneret til navnet.

Men hvorfor er det så vigtigt med det navn, kunne man fristes til at spørge.

»Vi var bange for, at venligboerne i Hjørring ville gå ud med bål og brand, så vi skulle lukke vores afdeling ned. Vi har Cafe Venligbo i Enghaveparken og mange ting, vi så skulle ændre. Set i bakspejlet skulle vi bare have sagt: Og hvad så. Så må vi finde en anden løsning og et andet navn,« forklarer hun.

Venligheden forsvinder i politik

Louise Dalsgaard er ked af, hvordan situationen har udviklet sig, men hun mener, der skal være frihed i en græsrodsbevægelse til at være venligboer på forskellige måder. Og i København ønsker de ikke at nøjes med venlighed.

»Vi ønsker at få skabt netværk for flygtninge, at få dem ud i job og at få dem integreret,« siger hun.

Berlingske arbejder på et interview med Merete Bonde Pilgaard. Til Politiken forklarer hun, at hun har en stærk tro på filosofien om hverdagsvenlighed uden politiske overtoner.

»Når Venligboerne får en politisk drejning, får det hele en negativ tone, og jeg får svært ved ikke blot at se den oprindelige tanke, men også venligheden. Det ærgrer mig. Der er måske politiske forhold, som det kunne være hensigtsmæssigt at gøre noget ved, men det bør ske i en anden sammenhæng«, siger hun til Politiken.

Det er endnu ikke afgjort, om nogen får patent på navnet Venligboerne.