Stress – modediagnose eller reelt problem?

Det har vakt både irritation og forargelse hos læsere, at eksperter i søndagens Berlingske kaldte stress for »modediagnose«. Men der har altid været brugt skiftende betegnelser hos dem, der ikke kan eller vil følge med tidens krav.

Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

De store modediagnoser skifter med påfaldende regelmæssighed cirka hvert syvende år. Engang talte man om hysteri, dårlige nerver eller kronisk træthed. Så fik vi »burnout« i 1970erne, i 1980erne kom fibromyalgi efterfulgt af piskesmældslæsion, og nu er det stress, der er den store synder i syge- og pensionsstatistikken.

I virkeligheden er det alt sammen det samme, sygdommene handler om: Nemlig typisk kvinder i det offentlige, der arbejder hårdt, får en ringe løn for det og har svært ved at få tilværelsen med krævende job, husførelse og børn til at hænge sammen. Derfor søger de, ofte forståeligt nok, en samfundsanerkendt udvej.

Sådan lyder den let provokerende udmelding fra Lise Ehlers, pensioneret neuropsykolog, der i mange år har beskæftiget sig med sygdomsmønstre i befolkningen.

»Det hele handler om, at kroppen reagerer på det liv, vi lever. Men vi har aldrig lært at lytte til den. Derfor føler vi smerte, angst og ubehag som er ganske reelle. Men i stedet for at lave noget om opgive jobbet, f.eks. – søger man en årsag hos lægerne,« siger hun.

I statistikkerne over sygemeldinger og førtidspension fremgår det tydeligt, hvordan stress eller »belastningsreaktioner« har overtaget fibromyalgi og piskesmælds plads. Eksempelvis fik 335 personer førtidspension i 2002 på grund af piskesmæld. Sidste år var det blot 90. Fibromyalgi sendte i 2002 336 varigt ud af arbejdsmarkedet; sidste år faldt tallet til 144 – heraf 140 kvinder.

I samme tidsrum er »belastningsreaktioner« som årsag til pension steget fra 880 til knap 1200.

»Det hele handler om, om man kan holde til livet, som livet nu engang er. Og lige nu får vi tudet ørerne fulde med, at vi skal være produktive, omstillingsparate og produktive, samtidig med at vi bliver kontrolleret mere end nogensinde. Det er der så en del, især kvinder, der ikke kan leve med. Og det er så foragteligt, at kvinderne ikke har mulighed for at sige fra; sige ‘jeg kan simpelthen ikke overkomme job, børn, hus og mand på fuld tid’. I stedet står eksperter klar til at tage over og tage ansvaret og analysere deres mindste smerter,« siger Lise Ehlers.

Nye modediagnoser
Hun forudser, at allergi af alle typer bliver den næste store modediagnose. For når stress bliver for udbredt, vil den miste sin status som »legitim«. Den tese får opbakning fra Karin Johannisson, professor i idéhistorie ved Uppsala Universitet, som har beskæftiget sig indgående med sygdomme – og debatten om dem – siden 1900-tallet.

Hun forudser, at depression, misbrugsrelaterede sygdomme, udseende og sågar graviditet (behov for ekstraordinær hvile) bliver de nye vidt udbredte og italesatte diagnoser:

»Folks følelse af sygelighed passer sig ind i de former, som samtidskulturen er opmærksom på, som lægerne giver piller for, som medierne skriver om, og som henter sin forklaring i de tidsaktuelle trusler, f.eks. miljø eller arbejdsmiljø,« siger hun.

F.eks. var man omkring år 1900 meget optaget af støj, hastværk og det ukontrollerede i de nye industrier og i moderniteten. Derfor blev folk i stimer meldt syge med svækkede nerver.

Karin Johannisson mener ikke dermed, at folk i dag eller dengang »løj« sig syge. De føler sig vitterligt dårlige og har det – påviseligt fysisk – dårligt. Diagnoserne gennem tiden dækker bare over nogenlunde det samme.

Grunden til, at de skifter er, at diagnoser taber prestige og interesse, når mandesygdomme bliver udbredt blandt kvinder. Og når højstatus-sygdomme bliver udbredt hos lavtuddannede grupper. Med andre ord; den dag stress bliver allemandseje, gider samfundets trendbærere ikke længere beskæftige sig med den.

Forsker: Stress reel nok
Johnny Schultz, arbejdspsykolog og stressforsker, mener dog ikke, at man kan afskrive stress-bølgen – hverken som »modediagnose« eller som en forbigående trend:

»Der er ingen tvivl om, at stress er blevet et modeord, men der er så sandelig også mennesker, som er alvorligt syge af den. Problemet er, at »stress« efterhånden er blevet synonym med at have lidt meget at se til, at være irriteret eller småfrustreret. Og den er helt gal. Vi skal have afklaret begrebet, ellers risikerer vi at desavouere og latterliggøre dem, der rent faktisk er stressede i klinisk forstand,« siger han, der er indehaver af kursusvirksomheden Stress Management og fungerer som stress-rådgiver i bladet Helse Arbejdsliv.

Han vurderer, at kun ti procent af de kursister, han har undervist gennem 18 år, har været alvorligt stressede i klinisk forstand, og definerer stress således, at der skal være tale om psykiske eller fysiske symptomer, der er så voldsomme og langvarige, at de kan svække immunforsvaret og hermed åbne døren for andre, alvorlige sygdomme.