Stress giver dårligere sæd

Mænds sædkvalitet kan tage skade af stress, viser amerikansk undersøgelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stress kan forringe mænds sædkvalitet, viser en ny undersøgelse fra Shenandoah University. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen påviser, at mænd, der har oplevet mange stressede begivenheder gennem deres liv, eller som generelt føler sig stressede, har dårligere sædkvalitet. De har både mindre sæd, flere misdannede sædceller og færre sædceller, der bevæger sig godt.

Undersøgelsen er baseret på indrapporteringer fra 193 californiske i mænd i alderen 38 til 49 år, der har afleveret sædprøver og besvaret spørgeskemaer om generel stress i hverdagen og tidligere stressede begivenheder.

Forskerholdet ser ikke nogen særlig sammenhæng mellem dårlig sædkvalitet og et stresset arbejdsliv. De peger på, at mændene ikke har følt sig »stressede nok« til, at det viste en effekt, men slår samtidig også fast, at sædkvaliteten hos arbejdsløse er dårligere end hos mænd på arbejdsmarkedet.

Forskerne har ikke undersøgt, om mindre stress kan give større chancer for graviditet, men de mener, at det aldrig vil skade at skrue ned for stressniveauet. Det tager dog omkring to en halv måned, før man vil se forbedringer af sædkvaliteten.