Strengenes herrer

En dansk guitar er i dag en sjældenhed. Men der er blevet produceret guitarer herhjemme i over 200 år, og faget har oplevet fremgang midt i en jazztid samt i guldalderen, hvor komponisten Niels W. Gades far og onkel var landets fineste guitarbyggere.

Strengenes herrer - 1
Guitarbygger Johnny Mørch har bygget og ejer selv elguitaren »Krølle«. Fold sammen
Læs mere

Peder Stochholm var udlært snedker hos sin far i Varde. I 1880erne arbejdede han blandt andet som fotograf og tegner i København, hvor han samtidig etablerede sig som instrumentbygger. Det gik rigtig godt, og Stochholm var omkring århundredeskiftet en af landets skrappeste instrumentmagere med mange fornemme guitarer og lutter på samvittigheden.

I 1909 modtog han en andenpræmie for nogle af sine instrumenter på en udstilling i Århus.

Bogen »Danske guitarer - og deres byggere« af Kenneth Brögger udkom 23. oktober i år. Bogen er den første, der kronologisk fortæller om danske guitarer og danske guitarbyggere fra den første tarmstrengsguitar i 1777 og frem til moderne elguitarer i dag. Den udgives på forfatterens eget forlag Roset. Nogle af de nyere guitarer, der omtales i bogen, kan ses på den aktuelle udstilling »Strøm Til!« På Musikhistorisk Museum i København, der i øvrigt i sine samlinger har flere af de sjældne Gade-guitarer.

Kenneth Brögger er født 1948 og uddannet guitarbygger hos guitarbygger Yngve Barslev, København, og Phil Parker, London. Har haft eget værksted siden 1975 og medlem af Danske Kunsthåndværkere. Kenneth Brögger har bygget ca. 50 klassiske guitarer, et mindre antal lutter samt to elguitarer og to stålstrengeguitarer.

Men den selvbevidste strengelegsfremstiller returnerede prompte præmien med ordene:

»Tak, men den skal jeg skam ikke have! Jeg skal sige Dem, jeg laver kun førsteklasses arbejde!«

Blot en af de små anekdoter, der krydrer guitarbygger Kenneth Bröggers bog »Danske guitarer og deres byggere«, der netop er udkommet.

Elguitaren »Buster« med gribebræt af ibenholt og krop af mahogni er fra 1993 og bygget af Søren »Severin« Torp Nielsen.

Men Bröggers ærinde er dog ikke primært at fortælle sjove sidehistorier om de ofte egensindige og stolte mænd bag instrumenterne. Først og fremmest er »Danske guitarer - og deres byggere« en hyldest til kunsthåndværket og en minutiøs gennemgang af de mest fornemme eksemplarer af danske guitarer fra 1777 og frem til i dag.

Bogen rummer billeder og beskrivelser af 98 danskbyggede guitarer. Fra det lille fine eksemplar bygget af Johannes Peter Link i 1777 til den Fender Stratocaster-lignende elspade bygget af Peter Rahbek i 2000. Samt ikke mindst en kort biografi af 37 danske guitarbyggere, der har haft håndværksmæssig, produktionsmæssig og kunstnerisk betydning for dansk guitarbygning.

»Der er jo mange, der godt kan lide at se på guitarer af høj kvalitet. Mange, der lider af guitaritis. Men først og fremmest er det min egen interesse for de gamle instrumenter og for håndværket, der er baggrunden for bogen,« siger Kenneth Brögger.

Hvilket giver ganske god mening, når man besøger 53-årige Kenneth Brögger i hans værksted på førstesalen i Birkerød-villaen. Her regerer den aktive guitarelsker omgivet af træguitarer, syv-års-lagret træ af fineste kvalitet hjembragt af Brögger selv fra Spanien, specialværktøj, shellak og mekanikker af alle slags.

Kenneth Brögger har været aktiv guitarbygger i over 25 år, har bygget over 50 klassiske guitarer og har tidligere udgivet bogen »Klassisk Guitarbygning« i 1990.

Hovedet på en guitar bygget af Johannes Møller, der etablerede sit første guitarbygger-værksted i København i 1921.

Taler man om klassisk, dansk guitarbygning, er der et bestemt navn, der overskygger alle andre: Gade.

Ikke komponisten Niels W. Gade, men hans far Søren Nielsen Gade og dennes bror Jens Nielsen Gade. Af de to guitarbyggere var Jens Nielsen Gade det største talent.

Jens Nielsen Gade blev født i 1788 og broderen Søren Nielsen Gade i 1790. Sønner af værtshusholder og høker Niels Jensen Gade. De blev begge udlært som snedkere og pianobyggere og havde i perioden 1819 til 1821 værksted sammen under navnet Brødrene Gade. Her fremstillede de pianoer, violiner, harper og guitarer.

I dag findes der fire bevarede guitarer fremstillet af Søren Nielsen Gade, hvorimod der er bevaret 25 guitarer fremstillet på broderen Jens Nielsen Gades værksted. I alt nåede Jens Nielsen Gade at producere knap 1.000 guitarer i perioden 1810 til 1834.

Det var i guldaldertiden, kunsten blomstrede i det ellers bankerotplagede Danmark, og der blev spillet lifligt på guitar i private hjem, i saloner og højensal. Fra midten af 1830erne gik guitaren noget af mode, og Gade-brødrene koncentrerede sig herefter om fremstilling af andre instrumenter.

En Gade-guitar er i dag stadig et instrument helt i særklasse. Det er som en Stradivarius for den klassiske violinist eller som en Fender Stratocaster 1962 for en rockguitarist.

Kenneth Brögger, der har bygget omkring 50 guitarer.

»Der er tale om meget smukt byggede guitarer i yndefulde faconer og med forskellig udsmykning af dæk, hoved, roset, stol og kantlister i citrontræ, nøddetræ, cuba-mahogni og perlemor - aldrig overdrevet, altid æstetisk og velafbalanceret,« siger Kenneth Brögger.

Men midt i glæden over det smukke danske kunsthåndværk er der falske toner fra resonanskassen.

Den danske klassiske koncertguitarist Erling Møldrup ejer to Gade-guitarer. Han rejser i sin bog fra 1997 »Guitaren. Et eksotisk instrument i den danske musik« tvivl om ægtheden af Gade-guitarernes oprindelse. For under en restaurering af instrumenterne dukkede der dybt i de værdifulde gamle guitarers indre en blyantspåskrift op med ordlyden »1. maj 1838 Villaume«.

Det måtte betyde, mente Møldrup, at guitarerne slet ikke var fremstillet af Gade, men derimod af den franske instrumentbygger Alexis Villaume, der virkede fra 1766 til 1842. Der var altså tale om importvare fra Frankrig og ikke om dansk håndværk.

Detalje fra en guitar bygget af Kenneth Brögger.

Kenneth Brögger var dog ikke enig og mener at have opklaret sagen.

Han rejste til Musée de la Musique i Paris for at finde et eksemplar af en Alexis Villaume-guitar til sammenligning. Men museet ejede ikke et eksemplar af et sådant instrument og kendte heller ikke til eksistensen af bevarede Villaume-guitarer andre steder i Frankrig.

Dernæst satte Brögger luppen på næsen og kiggede Møldrups to Gade-guitarer efter en ekstra gang samt sin egen samling på seks Gade-guitarer. I Møldrups guitarer stod der ganske rigtigt navnet Villaume med utydelig blyantsskrift. I hans egne eksemplarer dukkede navnene Jung og Knudsen op. Nå da.

Nu gik den vilde signaturjagt, og byggeren fra Birkerød undersøgte yderligere 16 Gade-guitarer for indre blyantsstreger. En del af guitarerne havde ingen indre signatur, mens resten var signeret af Jung, Knudsen og Villaume. Th. Jung og Carl Knudsen var bevisligt ansat som svende på Gades værksted. Men Villaume?

Turen gik ind til Rigsarkivet, og her fandt Kenneth Brögger frem til en snedkersvend Ernst Julius Villaume, født i Danmark i 1814 og bosat på forskellige adresser i området tæt ved Gades værksted i København. Altså måtte det være ham, der havde arbejdet hos Gade, og ligesom de andre snedkersvende havde han sat sin personlige signatur på nogle af guitarer, han var med til at fremstille.

Denne klassiske guitar fra 1840 blev

bygget af komponisten Niels W. Gades onkel Jens Nielsen Gade og er i dag i Kenneth Bröggers eje.

Ideen med en bog om danske guitarbyggere fik Kenneth Brögger allerede for 20 år siden, og en del af bogens baggrundsmateriale er båndede interviews, som han har lavet med nogle af sine gamle kollegaer og læremestre.

Blandt andre Arne Schlünsen, der i 1960erne og 1970erne leverede guitarer til kunstnere som Ulrik Neumann, Ingolf Olsen, Kjeld Ingrish og Eddie Skoller. Schlünsen var en flittig mand og nåede at producere omkring 600 guitarer. Det siges, at han ofte pralede af, at han kunne lave en guitar på 40 timer. »Resultatet bliver også derefter,« sagde onde tunger om ham.

Arne Schlünsen var dog en velanset håndværker, og en dag fik han besøg på værkstedet af den spanske guitarist Andrés Segovia. Verdensstjernen prøvede en af Schlünsens guitarer og sagde, »Den er god, den vil jeg gerne have.« »Ha'? Du ka' sgu købe!« lød guitarmagerens svar, så Segovia, der ikke plejede at ryste op med skillinger for en guitar, måtte gå uden en Schlünsen-guitar.

Arne Schlünsen, der døde 89 år gammel i 1998, var udlært møbelsnedker og oplært hos instrumentmager Johannes Møller.

Under krigen gik det strygende med at bygge jazzguitarer, da der var lukket helt af for import af instrumenter. Visesang, jazz og anden musikalsk adspredelse af amerikansk oprindelse fungerede som en ventil for det hårdtprøvede danske folk, og mange klimprede løs bag mørklægningsgardinerne. Så efterspørgslen på danske instrumenter var stor, og Møller havde kronede dage midt i jazztiden. Det samme havde Arne Schlünsen, der forlod Møllers musikbutik i 1944 for at drive sit eget guitarbyggerværksted.

Hans svendekollega Yngve Barslev gjorde ligeså. Den banjospillende Barslev, der som mange andre i branchen var uddannet bådebygger, havde så godt et tag på træværket, at han etablerede sit eget værksted med fem ansatte.

Krigslykken vendte og Danmark blev befriet. De amerikanske guitarer væltede som andet geled efter Montgomery ind over grænsen, og jazzen gik af ballonen hos Barslev. Han måtte fyre sine medarbejdere og fortsætte alene på værkstedet. Lige indtil en dag i 1972, da en ung langhåret fyr ved navn Kenneth dukkede op og ville lære at bygge guitarer. Siden har Kenneth Brögger været en af landets lille dusin aktive guitarbyggere.

En guitarbygger vil gerne sætte sit eget præg, sit mærke, på guitaren. Det sker typisk tre steder: Ved udformningen af guitarens hoved, ved kunstfærdige indlæg hele vejen rundt i guitarens kant og ikke mindst ved udsmykningen af rosetten.

Selvom faget er temmelig brødløst, hindrer det ikke en lille skare danske kunsthåndværkere i at fremstille klassiske guitarer, stålstrengsguitarer og naturligvis elektriske guitarer som enten bestillingsopgaver eller som kunstnerisk udforskning og leg med dristigt design. Blandt andre Johnny Mørch, Denis Dalsgaard, Ole Kehlet og Søren »Severin« Torp Nielsen, der alle er omtalt i bogen om de danske guitarbyggere.

Brögger sælger et par guitarer om året, og hans hovedindtægt kommer fra reparationer af instrumenter. For eksempel betaling for at sætte nye bånd på den sorte Gibson Les Paul, der hænger inden for døren i værkstedet. Og reparationer er der efterspørgsel på, for godt nok er der ikke mange, der ejer en Gade-guitar eller køber et Brögger-instrument, men elektriske guitarer fra originale Fender og Gibson til allehånde kopier fra Japan og Korea - dem er der rigtig mange af.