Stramning: Pædagoger skal politianmelde børn for at få erstatning

Omsorgsarbejdere skal fremover politianmelde børn og demente, hvis de skal gøre sig håb om at få erstatning i forbindelse med voldsomme hændelser. FOA mener, at stramningen sætter deres medlemmer i etiske dilemmaer.

Hvis en pædagog kommer til skade efteren voldsom hændelse med et barn, skal episoden politianmeldes, før pædagogen kan gøre sig håb om erstatning. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er det rimeligt at politianmelde et børnehavebarn, der slår pædagogen? Eller en ældre dement, der skubber sin hjemmehjælper?

Spørgsmål som disse står centralt i en konflikt mellem Erstaningsnævnet og fagbevægelsen FOA, der repræsenterer 190.000 medlemmer, hvoraf størstedelen er offentligt ansatte. Det skriver avisen.dk.

Diskussionen er blusset op, efter Erstatningsnævnet har meddelt, at personale, som er kommet til skade efter nærkontakt med børn eller patienter, kun kan få erstatning, hvis episoden meldes til politiet. Det fremgår af nævnets årsberetning.

I flere år har pædagoger og andre omsorgsarbejdere fået positiv særbehandling, når nævnet skulle afgøre, om de havde ret til erstatning for svie og smerte, tandlægeregninger og andre udgifter.

Deres erstatningssager er blevet behandlet, selvom episoderne ikke er meldt til politiet, som det kræves af andre faggrupper. Nu er det slut med den lempelige praksis, og det er dybt problematisk, mener FOA.

»Vi bliver stillet i en rigtig dårlig situation. Vi skal passe på børnene i børnehaven og de ældre på plejehjemmene. Vores relation til dem kan blive fuldstændig ødelagt, hvis vi skal politianmelde dem, hver gang der sker uheld,« siger Torben Klitmøller Hollmann, næstformand for social- og sundhedssektoren hos FOA, til Berlingske.

Kravet om politianmeldelse er blevet indført, fordi Erstatningsnævnet får et stigende antal henvendelser fra pædagoger og andre, der ønsker erstatning for skader, som er opstået efter slag og skub fra elever eller patienter.

»I de fleste tilfælde kan vi ikke vide, hvad der præcist er sket uden en politimæssig undersøgelse. Uden den kan vi ikke afklare, om personen er berettiget til erstatning,« siger Michael Lerche, der er landsdommer og formand for Erstatningsnævnet til avisen.dk.

Erstatningsnævnet afviser at genindføre tidligere tiders lempelige praksis. FOA håber derfor, at Christiansborg vil skride ind i diskussionen og sætte en stopper for kravet.

»Vi ønsker et lovændring på det her område. I stedet for at krydse fingre for, at Erstaningsnævnet vil lempe kravene, sætter vi vores lid til at politikerne vil fjerne kravet om politianmeldelse,« lyder det fra Torben Klitmøller Hollmann.

Foruden det etiske dilemma i at politianmelde et barn eller en patient, risikerer opstramningen at medføre overarbejde hos Politiet, mener FOA.

En undersøgelse fra FOA viser, at mellem 20 og 25 procent af medlemmer sidste år oplevede vold eller trusler på jobbet. Kun er brøkdel af sagerne bliver politianmeldt i dag, men det vil ændre sig med den seneste opstramning, frygter FOA.

Hos politiet vækker det bekymring, at bunken med anmeldelser ser ud til at vokse.

»Jeg frygter, at det vil give mere arbejde til folk, som vi slet ikke har i øjeblikket. Vi har bestemt ikke overskud af personale. Tidligere har man kunnet løse problemstillingen, så det lyder lidt vildt, at man pludselig skal til at politianmelde samtlige sager,« siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, til Berlingske.

I 2014 tog Erstatningsnævnet stilling til cirka 4.500 sager.

Erstatningsnævnet praksisændring medfører, at en sag skal anmeldes inden for 72 timer. I særlige tilfælde kan der stadig gives dispensation, fremgår det af årsberetningen.