Stram Kurs, Sunshine Partiet og En Død Hest: Her er partierne, du kan stemme på til kommunalvalget i København

Listen til det kommende kommunalvalg i København er klar. Partier lige fra Dovne Robert og En Død Hest til Lavere skatter og afgifter og Stram Kurs er at finde på listen. Spørgsmålet er bare, hvor du skal sætte dit kryds 21. november.

Christianshavns Gymnasium, valgsted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Det kommende kommunalvalg nærmer sig, og det er tid til at finde ud af, hvem der skal have dit kryds.

Hvis du skal stemme i Københavns Kommune, kan du her blive klogere på, hvem du har mulighed for at vise din tillid til. Og som altid er der også blevet plads til de mere nicheprægede partier, der går til valg på det, de mere traditionelle partier enten har efterladt på de sidste sider i programmet eller helt har ladet andre om.

I år kan du blandt andet stemme på partiet Stram Kurs, der proklamerer at være »det politiske parti i Danmark, der har den strammeste udlændingepolitik«, og som går til valg med en top-20 over de personer, partiet ønsker sendt ud af landet – »eventuelt med faldskærm«, som det lyder. Partiet er ledet af advokaten Rasmus Paludan.

Hvis man er mere til lave skatter og afgifter, håber partiet Lavere skatter og afgifter, at din stemme når deres vej. Ellers kan stemmen gå til partier som En Død Hest, Sunshine Partiet eller Fabeldyret - Livstidspræsident.

Også Feministisk Initiativ kan få din stemme i år. Partiet arbejder, ifølge dem selv, med feminisme som grundlaget for deres samlede politiske virke.

Og så finder man også Nationalpartiet på listen, hvor Noura og Soufian Bendali begge stiller op. De er mor og søn, og sammen vil de kaste kræfter i at bekæmpe den verserende bandekonflikt i København.

Ganske ventet finder man også de mere traditionelle partier på listen i år. Herunder kan du se den samlede liste, der består af i alt 26 forskellige partier:

Kommunalvalget finder sted 21. november 2017. Fra tirsdag er det blevet muligt for stemmeberettigede borgere at brevstemme.