Stram Kurs' skæbne fortsat usikker efter første exitpoll

Exitpoll fra DR spår, at partiet Stram Kurs ikke kommer i Folketinget. Men partiet ligger meget tæt på spærregrænsen, og spidskandidat peger på, at vælgere kan have været tilbageholdende med at oplyse, at de har stemt på partiet.

Partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, stemmer ved folketingsvalget 2019 på Vesterbro Bibliotek i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Skrevet på baggrund af exitpoll kl. 20.00:

Det er fortsat uklart, om partiet Stram Kurs og partileder Rasmus Paludan bliver repræsenteret i Folketinget. DRs exitpoll klokken 20.00 indikerede således, at Stram Kurs ligger lige under spærregrænsen med 1,8 procent af stemmerne. Det skal understreges, at en exitpoll kun er en indikation på, hvordan valget ender, og at usikkerheden for Stram Kurs' fremtid naturligvis kun bliver større af, at partiet ligger så tæt ved spærregrænsen på 2,0 procent.

Henrik Westermann Søndergaard er Stram Kurs' spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds. Han har en årelang fortid i Fremskridtspartiet og mener ikke, at man kan udlede noget entydigt af en exitpoll om Stram Kurs.

»Vi er efter min opfattelse oppe imod det samme som i meningsmålinger, nemlig at folk formentlig er tilbageholdende med at sige, at de har stemt på os,« siger Henrik Westermann Søndergaard.

»Hos os er den generelle vurdering derfor, at vi er undervurderet i forhold til målinger og exitpolls,« siger han.

Stram Kurs er formentlig det parti i efterkrigstiden, som fører den hårdeste indvandrerpolitik. Partiet går til valg på, at et stort antal muslimer hvert år forlader Danmark.

Som udgangspunkt skal Danmark være for etniske danskere, danske jøder og tidligt adopterede. Resten skal sendes hjem gennem »storstilede tvangsmæssige hjemsendelser,« som partiet formulerer det. Undtagelserne er blandt andre de såkaldt værdsatte fremmede, som har vilje, evne og grund til at være i Danmark.

Partiets grundlag bygger på såkaldt etnonationalistisk utilitarisme. På partiets hjemmeside forsøger man at oversætte det til »mest muligt lykke til flest mulige etniske danskere«.

»Vores politik er, at islam skal forbydes i videst muligt omfang inden for grundlovens rammer,« skriver Stram Kurs.

I Berlingske Barometers vægtede gennemsnit af flere institutters målinger lå Stram Kurs 4. juni på 2,1 procent, altså lige over spærregrænsen.

I 1973 stormede Fremskridtspartiet ind i Folketinget med 28 mandater. Op gennem 1980erne argumenterede partiet for fuldt stop for indvandring fra muslimske lande og hjemsendelse af indvandrere. Udløberen af Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti, har siden stiftelsen i 1995 bygget på en stram udlændingepolitik. Partiet Nye Borgerlige er netop gået til valg på krav om totalt asylstop og udvisning af kriminelle udlændige efter første dom. Men ingen har argumenteret for massedeportationer af udlændinge i et omfang som Stram Kurs.

Partileder Rasmus Paludan har i længere tid haft fat i særligt unge via filmklip på Youtube, hvor Paludan udtaler sig kritisk om udlændinge. Stram Kurs’ Youtube-profil har i dag mere end 41.000 abonnenter.

I slutningen af april i år passerede Stram Kurs de påkrævede 20.109 vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget. På få uger næsten firedoblede antallet af vælgererklæringer, i takt med at Rasmus Paludan blev mødt af optøjer og uroligheder på Nørrebro.

Under valgkampen er der bragt nye sider frem om Rasmus Paludan. Berlingske har i en artikelserie afdækket en række modsætningsforhold mellem Rasmus Paludans politik, og hvordan han selv agerer.