Straffer vi pædofile hårdt nok?

I oprulningen af et internationalt netvæk af børnemisbrugere har Danmark vakt opsigt ved at fastholde de laveste straffe. Mens en dansk hovedmand fik fire og et halvt års fængsel, har hans amerikanske medsammensvorne fået minimum 15 års fængsel. »Vi undrer os,« siger amerikanerne. Berlingske Søndag har fået adgang til hidtil ukendte og rystende oplysninger om børnemisbruget.

Straffer vi pædofile hårdt nok? - 1

 LOS ANGELES/ÅRHUS: Gussi er i fængsel.

Og der skal han også være, vil de fleste menneske sige.

For Gussi har gjort det utænkelige. Han har misbrugt en lille pige, som stolede på ham. Han har gjort noget, som er meget svært at tale og skrive om, og som de færreste har lyst til at læse om.

Gussi var nemlig medlem af et netværk, et netværk af børnemisbrugere, som forgrenede sig over hele den vestlige verden, et broderskab, som svor hinanden tavshed, og som kaldte sig The Club - »Klubben«.

Fredag 16. november 2001 kom begyndelsen på enden imidlertid. To civilklædte betjente bankede på døren hos Gussis familie i Tarm i Vestjylland.

»Fortæl din kone om det,« sagde en af betjentene til Gussi.

»Det er noget lort med de billeder,« sagde Gussi til hende.

Det var noget lort med de billeder, for dermed rullede en af de største sager om børnepornografi, og siden er 70 mennesker blevet anholdt, og tæt på en million billeder med misbrugte børn er blevet beslaglagt.

Dommeren i Skjern gav Gussi fire og et halvt års fængsel. En efter danske forhold hård straf, og den blev så hård, fordi han systematisk havde misbrugt den lille pige, gjort hvad han kunne for at ødelægge hendes liv, og fordi han havde fotograferet det hele og solgt billederne på internettet, sagde dommeren.

Så Gussi er i fængsel.

Men ikke meget længere. Senere i år vil han blive prøveløsladt - og hvad siger de fleste mennesker til det?

Denne uges anholdelse af 101 danske pædofile har rejst en diskussion, som sagen om Gussi også rejser: Hvordan straffer vi egentlig disse mennesker?

Godt nok? Hårdt nok?

Pædofile, som blot besidder børnepornografiske billeder, vil typisk få en bøde. Pædofile, som har solgt billeder, kan få en hårdere straf, og folk som Gussi - mænd, der har misbrugt børn, fotograferet misbruget, solgt billederne, købt andre billeder og været en del af et netværk, som udnyttede mindreårige i flere verdensdele - kan få fire og et halvt års fængsel og blive prøveløsladt efter tre år.

Berlingske Søndag har set på efterforskningen af det netværk, som Gussi var en del af, og sammenlignet hans straf med de amerikanske straffe. Det er altid problematisk at sammenligne straffe, og især straffe udmålt i lande med forskellige juridiske tankesæt og traditioner, men netop i denne sag giver det en vis mening, for Gussi og hans medsammensvorne var sammensvorne, de begik akkurat de samme forbrydelser, blot i hver deres tidszone.

Vi kan sammenligne æbler og æbler, pærer og pærer, i den sag, som dansk og amerikansk politi har døbt »Operation Hamlet.«

Misbrugt af fædre
Bolden begyndte at rulle hos organisationen Red Barnet i Sverige, den rullede videre til efterforskerne hos Københavns Politi, og den er endt hos myndighederne i Fresno i Californien. Det er her, hovedparten af efterforskningen er foregået i et samarbejde mellem det amerikanske toldvæsen, forbundspolitiet FBI, lokal politi og statsanklagemyndigheden. Det er en mammutsag, den største sag, som det lokale politi har haft med at gøre. Den hovedsigtede boede i Clovis, en mindre by uden for Fresno, og halvdelen af kriminalbetjentene her var på sagen.

»Vi troede først, at efterforskningen ville tage én måned, og at én mand kunne klare det. Men da vi fik hul på sagen, så eksploderede den,« siger kriminalbetjent John Weaver.

Den hovedsigtede i Clovis hedder Lloyd Alan Emmerson. En kiropraktor, som var kendt i sit velplejede forstadskvarter som en børneglad familiefar i pressede bukser og ditto skjorte, og hans computer blev rosetta-stenen til hele netværket.

»Vi brød koden til hans computer, og den flød med børneporno,« siger Weaver.

Andre kriminalbetjente blev overført fra tyveri- og røverisager til »Operation Hamlet«, efterforskningen tog ikke kun én, men to, tre, seks, tolv måneder. Og Weaver og hans folk fandt frem til 47 børn mellem 14 måneder og 14 år, som var blevet misbrugt. I 80 procent af tilfældene var der tale om fædre, som havde misbrugt deres egne børn, og The Club havde en regel om, at man kunne bestille de andre fædre til at misbruge deres børn i bestemte situationer, efter samme a lá carte princip, som man bestiller en pizza efter, og derefter købte man så billeder og lyd med den bestilte situation.

Lloyd Alan Emmerson kunne således godt tænke sig at se billeder, hvor danske Gussi tævede sin ti-årige steddatter, og Gussi var helt med på den. Gussi var i forvejen en selverklæret sadomasochist, hans seksualliv med hustruen bestod i, at han piskede hende og satte tøjklemmer i hende og tissede på hende, og han havde ikke noget imod at efterkomme Emmersons bestilling. Så gardinerne i lejligheden i Tarm blev rullet ned.

»De var næsten altid rullet ned,« har en nabo, Gitte Sand Jensen, forklaret.

 Danske Gussis forbrydelse
r

Hvad gjorde Gussi mod sin steddatter?

Berlingske Tidende har fået adgang til domsudskriftet, og kan dermed for første gang fortælle, hvad der foregik bag de nedrullede gardiner.

Det er ikke oplysninger, som er behagelige at skrive eller læse, men de er nødvendige for at forstå, hvad børnepornografi er, og de tager uskyldigheden af udsagnet om, at »han kiggede jo bare. Han gjorde ikke noget«. En undskyldning, som også er hørt i denne uge ved anholdelsen af de 101 pædofile danskere.

For hver hæler skal der være en stjæler, og for hver lurer skal der være en misbruger. Gussi var en misbruger, en producent. Han holdt The Club og markedet med billeder, og han tilføjede den pikante detalje, at ofrets mor også var med i nogle af billederne. Moderen er diagnosticeret som maniodepressiv, hun har flere selvmordsforsøg bag sig, og Gussi udnyttede hendes svage natur og statur.

Ifølge dommen tvang han den ti-årige pige til at give sig fuld oral-sex, og han tvang pigen til at slikke på sin mors bryster. Han klædte pigen nøgen og førte en genstand op bag i hende og berørte hendes kønsdele, han fik hende til at lege med en penisattrap og føre en attrap op bag i sig selv. Han førte en finger og en attrap op i hendes kønsdel og ind i hendes mund, og han frihedsberøvede hende ved at klæde hende nøgen og pakke hende ind i plastfolie og kneble og binde og bagbinde hende. Han klædte hende nøgen, bandt hende, slog hende bag i, ind til hun brød grædende sammen, og han fik moderen til at tæve hende bag i med et bordtennisbat. Han satte tøjklemmer fast på pigens læber, bryster og kønsdel.

Han blev så besat af sin metier, at han umiddelbart før anholdelsen var i gang med at planlægge fotooptagelser med pigen i udlandet. Familien var ved at pakke til en tur til Berlin, da de to civilklædte betjente bankede på døren.

Besat af børneporno
Gussi gjorde alt det, og han solgte bagefter det hele på internettet, han købte og han solgte, og natten igennem kunne naboerne se det blå skær fra en computermonitor strømme ud fra den mørkelagte lejlighed.

Så slemt var det - bag de nedrullede gardiner.

Det var ikke meget bedre i Clovis i Californien.

Lloyd Alan Emmerson indgik i forrige uge en aftale med anklagemyndigheden, og der blev udfærdiget et 20 sider langt tilståelsesdokument, som Berlingske Søndag har fået udleveret, og det var tydeligt, at den 49-årige kiropraktor også var besat af børnepornografi. At hele hans tilværelse var baseret på at finde og misbruge børn.

Han gik altid rundt med et kamera, og naboerne på den stille cul-de-sac i Clovis undrede sig nok over, at han kun fotograferede børn og aldrig voksne, og at nogle af hans fotomotiver var - som en nabo udtrykker det - »lidt specielle«. Men de mistænkte ham ikke for at være pædofil. Han var et pænt menneske i et pænt kvarter.

I hans kontor havde han imidlertid tre computere, som var fyldt med børneporno, og han var så optaget af The Club, at han på et tidspunkt rejste til San Diego og sammen med et andet medlem udfærdigede spilleregler for, hvordan medlemmerne skulle tage pornobilleder og hvilke billeder, klubmedlemmerne kunne bestille hos hinanden, og han bragte også sine tre små børn ned til sin medsammensvorne i San Diego og lod ham misbruge børnene. Billederne blev bagefter sendt ud til klubmedlemmerne, blandt andet til Gussi i Vestjylland, fremgår det af tilståelsesdokumentet.

Emmerson var ikke specifik i sine krav til alderen på sex-ofre, blot der var tale om børn, hedder det videre. Han misbrugte på den ene eller anden måde 20 børn i alderen fra 14 måneder til 14 år.

Den pæne kiropraktor blev det egentlige gennembrud i efterforskningen, fordi han tilsyneladende gemte alt. Mens andre medlemmer sorterede i billederne og lagrede dem, de fandt interessante, så gemte Emmerson det hele. Han gemte kopier af billeder, af internetsamtaler, af dokumenter, af afklædte og påklædte børn, kriminelle og - i princippet - uskyldige billeder. Politiet fandt 400 CDer i hans hjem, og på de pågældende CDer og i hans tre computere fandt efterforskerne 400.000 billeder af børn, billeder, som formentlig alle havde cirkuleret i The Club. Som kriminalbetjent John Weaver udtrykker det:

»Det er ingen underdrivelse at sige, at billederne gav os søvnløse nætter. Det er svært at falde til ro, når man har set, hvad de gjorde mod børn.«

 Havde brug for et sovedyr
Hvorfor gjorde de det?

Det amerikanske tilståelsesdokument er ikke lang på psykologiske udredninger, men det danske domsudskrift er mere illuminerende og kan formentlig også forklare nogle af de sager, som politiet i denne uge tog fat på.

Den 39-årige Gussi er ifølge en psykiatrisk overlæge i Århus ikke sindssyg, og han har formentlig aldrig været det, og han har aldrig været ude i et misbrug eller været i psykiatrisk behandling.

»Han har haft en belastet opvækst, men gennemført skolegang og som voksen en uddannelse som informatikmedarbejder,« hedder det i mentalerklæringen: »Han findes personlighedsmæssigt afvigende, bl.a. kontakthæmmet, ansvarsfralæggende og med begrænset evne til at leve sig ind i andres følelser.«

Hans eks-kone, ofrets mor, har også i et tidligere interview i Berlingske Søndag givet bidder til mosaikken. Allerede før de begyndte at komme sammen, skrev han til hende, at han nok skulle beskytte hende og hendes lille datter, men han skrev også, at han »var til hård s/m og sådan«, og i deres samliv blev det meget lidt af det første og meget af det sidste. De boede i en lille by på Århus-egnen, og pædagogerne undrede sig over, at Gussi altid gik med håndjern i lommen, og de spurgte moderen om det. Han tog også billeder af konen i ydmygende situationer og offentliggjorde billederne, og da det blev kendt i den lille by, måtte familien flygte over hals over hoved. De flyttede ud på en lille ø med 25 indbyggere, og konen blev mere og mere depressiv.

»Jeg har ikke brug for sådan en i sengen. Jeg har brug for et sovedyr,« sagde han til konen, og den mindreårige datter kom i stedet ind i sengen til ham.

Det er karakteristisk for eks-konens forklaring, at Gussis seksuelle tilfredsstillelse kom forud for alt, og at hans realitetsopfattelse var tilpasset denne fordring. Han anså på ingen måde sig selv som kriminel eller syg. På et tidspunkt spankede han for eksempel den ti-årige nøgne datter, mens moderen tog billeder. Datterens bagende blev blå, og hun græd og græd. Til sidste smed moderen kameraet hen ad gulvet og omfavnede datteren og begyndte at trøste hende.

»Gussi nægtede, at han var voldelig. Han blev sur, han smækkede med døren og gik en tur med hunden,« fortalte hun i interviewet.

Det var ikke hans skyld. Han var ikke voldelig. Han var ikke syg eller kriminel. Det kan godt være, at det »var noget lort med de billeder«, men det var kun noget lort, fordi det førte til hans afsløring og hindrede ham i at få yderligere seksuel tilfredsstillelse.

Sådan ser den pædofile virkelighedsopfattelse ud.

I USA: Op til 45 års fængsel
Den virkelige virkelighed derimod - den udspiller sig netop i disse dage i retten i Fresno.

Det er regnskabets time.

Senere på måneden skulle de 11 amerikanske hovedtiltalte have været for retten, men de falder fra - som modne æble falder ned fra et træ. Én for én vælger de at tilstå frem for at sidde ansigt til ansigt med et nævningeting. For mens vox populi intet sted ser mildt på pædofili, er der i Amerika en særlig plads i helvede for disse mennesker.

Umiddelbart efter The Club blev afsløret, buldrede internettet og radio talk shows med fordømmende bidrag. »Syge, syge umennesker«, skrev en bidragsyder på nettet, og i San Francisco Chronicle mente flere konservative skribenter, at sagen var et udslag af det almindelige moralske forfald, hvor tolerance overtrumfede faste værdier. Nej, de tiltalte skulle ikke forvente et sympatisk nævningeting, og fem af de 11 tiltalte har på nuværende tidspunkt valgt at tilstå frem for at tage deres chance i retten, og en kilde siger til Berlingske Søndag, at der formentlig ved sagens begyndelse »højest vil være to eller tre tiltalte tilbage.«

Gussi valgte også at tilstå. Han skulle heller ikke nyde noget af en dansk domsmandsret eller et nævningeting, men dér holder ligheden mellem det amerikanske og det danske system imidlertid op.

For mens Gussi i retten i Skjern fik fire og et halvt års fængsel, har de amerikanske tilståelsessager ført til langt, langt hårdere straffe. Ikke fordi de amerikanske tiltaltes forbrydelser er værre, i nogle tilfælde tværtimod, men fordi den amerikanske retsopfattelse og opfattelsen af pædofili er anderledes end den danske. I Danmark tror vi stadig på rehabilitering - på behandling og social genoptræning - også selv om et stort flertal af de pædofile i Danmark ikke tager imod den behandling, som de får tilbudt i fængslet, og selv om den nyeste forskning afslører, at behandlingen stort set er uden effekt på deres seksuelle tilbøjeligheder. Gussi har heller ikke taget imod behandlingen. Hvorfor skulle han også det? Han er jævnfør sin egen realitetsopfattelse hverken syg eller kriminel.

USA tror ikke på behandling eller genoptræning. Hvis det er en illusion, så er illusionen opgivet. Her handler det i stedet om straf og om at få den pædofile væk i så lang tid som muligt, om at få ham opbevaret et sted, hvor han ikke kan genere børn, og det er lykkedes med de fem aktuelle tilståelsesaftaler.

Her er de straffe, som de amerikanske tiltalte er gået med til i aftalerne:

Harry Tschernetzki fra staten Washington har vedgået, at han har taget billeder af mindreårige i »seksuelt udfodrende situationer og transmitteret billederne enten via e-mail eller post«, og han får i alt 27 1/2 års fængsel.

Michael David Harland fra Florida får ved strafudmålingen et sted mellem 37 og 45 års fængsel for de samme lovovertrædelser.

Tracy Reynolds alias Sitting Bull fra Texas har vedgået at have opfordret seks piger til at posere for »seksuelt udfordrende billeder« og for at have sendt nogle af dem over internettet. Han får 15 års fængsel.

Craig Davidson fra Kansas har i begrænset omfang produceret børnepornografisk materiale, men han har udvekslet billeder og været medlem af netværket. Han accepterer ti års fængsel.

Lloyd Alan Emmerson, som sammen med danske Gussi har været nøglen til hele opklaringen af sagen, og som lige som danskeren i stor stil har produceret og udvekslet billeder, får 30 års fængsel.

Gussi snart en fri mand
I Fresno undrer man sig over forskellen mellem amerikansk og dansk retspleje. Ingen af de involerede hos politiet, toldvæsenet eller anklagemyndigheden har lyst til lægge navn til kritikken, men en af de centrale personer i efterforskningen bekræfter, at emnet »ofte bliver vendt« over kaffen.

Set fra Fresno forekommer det besynderligt, at Gussi i realiteten slipper med tre års fængsel, mens tilsvarende amerikanske forbrydere, medsammensvorne som Emmerson, Michael Harland og Harry Tschernetzki, ikke ser utilgitret dagslys i minimum de næste 25 år. Det kan godt være, at amerikanerne ikke har fundet de vises sten, men den danske straf er for mild, siger den pågældende, og Gussis eksempel vil ikke afholde andre pædofile fra at fortsætte deres forbrydelse, tværtimod.

Gussi er i fængsel. Men ikke meget længere. Han har allerede skrevet til sin eks-kone og bedt om lov til at se sit offer, den mindreårige pige, igen. Han vil sige ordentligt farvel, skriver han.