Stort udbud af ejerboliger

Stort udbud af ejerboliger. Fald i udbuddet i hovedstadsområdet. Længere udbudstider.

Der er stadig et stort udbud af ejerboliger til salg. Dog fortsætter de seneste måneders tendens med faldende udbud af boliger i hovedstadsområdet. Det viser Realkreditrådets statistik for juli.

I juli var i alt 54.622 boliger til salg på internettet - 30.547 parcel- og rækkehuse, 15.549 ejerlejligheder og 8.526 fritidshuse. Det er en kraftig stigning i udbuddet i forhold til samme måned året før. Udbuddet af parcel- og rækkehuse er steget med godt 40 procent, mens der er 33 procent flere ejerlejligheder i udbud. For fritidshuse er der tale om en stigning i udbuddet på 23 procent.

I hovedstadsområdet falder udbuddet dog fortsat. Mest markant i forhold til juni 2007 er faldet for ejerlejligheder. I Københavns Kommune er der 4,6 procent færre ejerlejligheder til salg, mens faldene på Frederiksberg og i Københavns

omegn er på 2,2 og 3,1 procent. For parcel- og rækkehuse ligger faldet på ca. 0,5 procent./ritzau/