Stort fald i vuggestuepriser

Prisen på en vuggestueplads er faldet markant på landsplan, men udviklingen dækker over store forskelle kommunerne imellem.

I snit er vuggestuerne landet over blevet billigere, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

For første gang siden 2007 er priserne, som forældre skal betale for børnepasning, faldet i landets kommuner. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Faldet i forældrebetalingen hænger sammen med, at kommunerne på landsplan har sparet 433 mio. kr. på budgettet for børnepasning, hvilket svarer til en nedgang på knap to procent.

Et af de største prisfald er på landets vuggestuer og de såkaldte aldersintegrerede institutioner for børn i aldersgruppen 0-2 år. Pladserne her dykkede med knap otte pct. fra 2010 til 2011.
Men det giver god mening, forklarer statistiker Bo Møller fra Danmarks Statistik.

Interaktivt kort: Se de dyreste og billigeste vuggestuer

En væsentlig årsag, til at mange af taksterne til vuggestuepladserne er faldet, er nemlig, at kommunerne fra 2011 ikke længere må opkræve mere end 25 pct. af udgiften til vuggestuepladsen, hvor de tidligere måtte opkræve 30 pct., hvis mad var inkluderet i prisen.

Ser man på de enkelte kommuner, er prisudviklingen meget uens. Således er en vuggestueplads i Ballerup Kommune blevet næsten 12.000 kr. billigere, mens en plads i Københavns Kommune er steget med 4.000 kr. om året. Det voldsomme prisudsving i f.eks. Ballerup forklares med, at priserne er blevet udlignet mellem børnehaver og vuggestuer.

Pris og personale hænger som regel sammen

København er blandt de dyreste kommuner med en vuggestueplads, der koster omkring 33.000 kr. årligt uden madordning, som man i dag kan tilkøbe – en regel, der blev indført som kompensation til de kommuner, der tidligere måtte tage op til 30 pct. for en plads med madordning. I den modsatte ende af skalaen ligger en kommune som Randers, hvor en vuggestueplads koster ca. 26.000 kr. årligt med madordning. 

Fuldmægtig i KL’s økonomiske sekretariat Maria Pilegaard peger på, at det højst sandsynligt er antallet og typen af personale, der udgør den store prisforskel mellem kommunerne. Lukkedage, åbningstider og udflugter spiller en mindre rolle.

- Personalet vil typisk være den tungeste udgiftspost, så antallet af ansatte vil afspejle sig i prisen, og desuden er en uddannet pædagog dyrere at have ansat end en pædagogmedhjælper, siger hun. 

Samme forklaring giver Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Anne Vang (S).

- Der er to forklaringer på, hvorfor København er dyrere. Den ene årsag kan vi ikke gøre noget ved, fordi grunden, institutionerne ligger på, er dyrere i København. Den anden årsag er, at der er flere pædagoger pr. barn, og det har jeg ikke tænkt mig at ændre på, siger hun.

Den seneste statistik fra Socialministeriet fra 2010 viser da også, at Københavns Kommune har Danmarks bedste normering: én pædagog pr. 2,5 vuggestuebarn. Til sammenligning har Randers én pædagog pr. 3,4 barn i vuggestuen, og landsgennemsnittet er 3,1.

Ærgerlig udvikling

Hos pædagogernes fagforening, BUPL, glæder man sig ikke over de faldende priser. Formand Henning Pedersen frygter, at billigere vuggestuer varsler fyringer blandt pædagogerne.
»Det er en meget beklagelig og betænkelig udvikling. Det er jo en fin ting for forældrene her og nu, men i længden går det jo ud over personalet,« siger han og referer til, at kommunen højst må indkræve 25 pct. i brugerbetaling af den samlede udgift til vuggestuepladsen.
BUPL opererer med en idealnormering på 2,5 barn pr. uddannet pædagog, hvilket ikke er særligt langt fra landsgennemsnittet, men Henning Pedersen påpeger, at bare 0,3 flere børn pr. pædagog gør en kæmpe forskel.

Loft på brugerbetalingen

Loftet over forældrebetaling på maksimalt 25 pct. betyder, at jo lavere taksten er, jo færre penge bruger kommunen som regel på vuggestuepladsen pr. barn.

- Det giver sig selv, at hvis kommunen sætter taksten ned på børnepasning, så er det fordi budgettet er sat ned, forklarer afsenderen af notatet fra Danmarks Statistik, Bo Møller, og peger på, at de fleste kommuner i dag opkræver 25 pct. eller tæt på.