Stormløb på donorregister efter Carina-dokumentar

Frygten for at dokumentaren om »Pigen der ikke ville dø« ville få danskerne til at løbe skrigende bort fra organdonation var sandsynligvis overdrevet.

Carina snød lægernes forudsigelser og vågnede i hospitalssengen, efter at familien havde sagt ja til at donere hendes organer. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dokumentarudsendelsen om den 19-årige Carina Melchior - Pigen der nægtede at dø - har ikke fået danskerne til at fravælge organdonation i stor stil, som det ellers var frygtet. Tværtimod er antallet af organdonorer sandsynligvis steget, siden udsendelsen blev vist på DR for en uge siden.

Det er dog lidt for tidligt at sige med sikkerhed.

I alt har 3.000 personer registreret oplysninger i donorregistret i løbet af den forgangne uge, og kun 500 af disse har sagt nej til organdonation, viser de seneste tal fra Donorregistret.

De resterende 2.500 registreringer dækker over nye tilmeldinger samt ændringer af donorstatus. Det er endnu ikke opgjort hvor mange nye organdonorer, der har registreret sig siden Carina-dokumentaren.

Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, Bjørn Knudsen, forklarer, at de 2.500 er såkaldte »positive tilkendegivelser«.

- Det er ikke folk, der er på vej ud af registeret, men vi kan endnu ikke se, om de er nye eller allerede eksisterende donorer, siger han.

At 500 personer har meldt fra til organdonation skal ses i lyset af, at der findes omkring 800.000 danskere i donorregistret.

Chefredaktørens blog: Liv og død som reality-TV

Formand for Nyreforeningen, Stig Hedegaard Kristensen, forventer at hovedparten af de 2500 vil vise sig at være nye tilmeldinger.

- Hvor mange det drejer sig om, er der ikke overblik over, men så mange personer ændrer ikke normalt deres donorstatus. Der har været helt usædvanlig aktivitet siden dokumentarudsendelsen, siger han.

At »ændre status« kan for eksempel betyde at allerede registrerede donorer vælger at donere flere eller færre organer, eller at de ændrer på, om deres pårørende skal høres eller ej.

Stig Hedegaard Kristensen læser tallene som en opløftende nyhed for alle dem, der venter på et organ, og som et tydeligt signal om, at danskerne er trygge ved at være organdonorer.

- Frygten for at Carina-dokumentaren ville få folk til at melde sig ud er gjort til skamme. Nu kan vi se at transplantation og organdonation er blevet en accepteret behandling i den danske befolkning, siger han.

Carina var aldrig hjernedød

Først når en patient er erklæret hjernedød kan organdonation komme på tale. Når man er hjernedød er man død. Punktum.

Carina Melchior blev aldrig erklæret hjernedød, selvom lægerne på Aarhus Universitetshospital forventede, at det ville ske.

Inden diagnosen »hjernedød« kan stilles, skal lægerne gennemgå og dobbelttjekke en lang og detaljeret sikkerhedsprocedure, for at sikre, at patienten vitterligt er hjernedød.

Radikale: Tving danskerne til at tage stilling

De Radikale foreslog tidligere på året at tvinge danskerne til at tage stilling til organdonation. Det skulle ske, når man var kontakt med det offentlige eksempelvis for at forny sit pas, skifte læge eller tage kørekort. Borgere, som ikke ville tage stilling, skulle rykkes for et svar en gang om året indtil, de havde svaret ja eller nej.

Forslaget blev dog afvist af sundhedsminister Astrid Krag (SF), fordi hun frygtede, at mange ville finde det anmassende at blive tvunget til at træffe en sådan beslutning.