Stormen får husgavl til at kollapse i Aalborg

Læs mere
Fold sammen

En husgavl på en fire etager høj beboelsesejendom i Aalborg er bukket under for stormen og er kollapset. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Basberg.

Huset ligger i Langesgade i Aalborg og 29 mennesker er blevet evakueret og genhuses nu for natten. Ingen er kommet til skade.

Gavlen gav efter for de kraftige vindstød omkring klokken 21.00 fredag aften og er væltet ind mod gården, hvilket betyder, at trafikken på Langesgade ikke er påvirket af sammenstyrtningen.

BNB