Storkonflikten er afværget, men manglende aftale kan splitte lærerne

Der er nu forhandlet en overenskomstaftale på plads for alle offentligt ansatte. En storkonflikt er dermed afværget, men særligt lærernes urafstemning kan blive spændende, siger arbejdsmarkedsforsker.

Foto: Henning Bagger. Hvis lærerne nedstemmer forslaget til en overenskomstaftale bryder der konflikt ud 11. juni. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Læs mere
Fold sammen

Lørdag aften kunne de stridende parter på det statslige område omsider præsentere en overenskomstaftale. Hermed markerede de afslutningen på månedlange overenskomstforhandlinger for offentligt ansatte. Men de afgørende urafstemninger i de faglige organisationer genstår stadig.

En integreret del af den danske model består nemlig i, at de aftaler, der bliver indgået mellem forhandlere, efterfølgende skal stemmes igennem af medlemmerne i de faglige organisationer, eller for enkelte forbunds vedkommende skal godkendes af et repræsentantskab.

Afstemningerne er som regel en formalitet, men det er eksempler på, at aftaler er blevet nedstemt. I 1998 valgte et flertal af 450.000 privatansatte industriarbejdere at stemme imod aftalen, deres egne repræsentanter havde forhandlet på plads. Det førte til konflikten, der senere blev kendt som »Gærkrisen«.

En storkonflikt er imidlertid reelt afværget i denne omgang, siger arbejdsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

»Jeg tør godt sige, at der kommer ikke en storkonflikt i denne omgang. Men vi mangler at få stemt forligene hjem i de enkelte organisationer, og der er nogle enkelte områder, hvor det kan blive lidt spændende,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Han peger særligt på lærerne som en gruppe, hvor urafstemningen kan blive tæt mellem ja-siden og nej-siden. Lærerne gik nemlig ind til overenskomstforhandlingerne med et krav om at få en aftale om deres arbejdstid, der siden lærerkonflikten i 2013 har været reguleret ved lov.

Men lærernes krav blev ikke indfriet. Dermed er det op til Anders Bondo Christensen, lærernes formand, at overbevise medlemmerne om at stemme for aftalen, hvori det eneste, der minder om et nybrud i diskussionen om arbejdstid, er punktet om, at der nedsættes en undersøgelseskommission til at kuglegrave området, hvis aftalen stemmes igennem.

Kommissionens arbejde skal munde ud i en rapport, der skal danne baggrund for overenskomstforhandlingerne i 2021.

Anders Bondo vil lade lærerne bestemme selv

Fremfor at takke ja til et sammenkædet mæglingsforslag, valgte parterne på det kommunale og regionale område at indgå et almindeligt forlig. Forskellen er, at man ved et sammenkædet mæglingsforslag stemmer i faglige fællesskaber, hvor man nu skal stemme i de enkelte forbund.

På Twitter skriver Anders Bondo, at han eksplicit har bedt om, at det ikke bliver et sammenkædet mæglingsforslag, så lærerne selv kan stemme om aftalen. Og det er der gode grunde til, siger Laust Høgedahl.

»Når man vælger at stemme om et sammenkædet mæglingsforslag, risikerer man at få en række proteststemmer blandt én faggruppe,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Han referer til gymnasielærernes afstemning i 2013, hvor 85 procent stemte imod den aftal, de blev en del af. Det var kun muligt, fordi et flertal i Akademikernes Centralorganisation, som er gymnasielærernes faglige fælleskab, stemte for aftalen. Ifølge Laust Høgedahl var de mange proteststemmer uheldige for den daværende formand for Gymnasieskolerne Lærerforening. Det ønsker man at undgå i Danmarks Lærerforening, hvor man samtidig har et ønske om at lade lærerne gå i konflikt, hvis det er det, de vil.

»Når man undlader at sammenkæde afstemningen, er det en måde at ansvarliggøre lærerne på. Hvis lærerne vitterligt foretrækker en konflikt, så får de nu muligheden,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Anders Bondo Christensen har annonceret, at han vil turnere rundt hos tillidsrepræsentanter over hele Danmark for at give et indblik i, hvorfor han valgte at indgå aftalen, lærerne nu skal stemme om.

I Danmarks Lærerforening såvel som de fleste andre faglige organisationer gælder, at et forslag afvises eller vedtages med et simpelt flertal. Hvis medlemmerne afviser aftaleforslaget, vil det udløse konflikt fra 11. juni.