Storinvestorer kræver formue af OW Bunker

Læs mere
Fold sammen

København: Et konsortium af 26 danske institutionelle investorer indgav mandag stævning vedrørende OW Bunker til Københavns Byret.

Det samlede erstatnings lyder på cirka 769 millioner kroner, oplyser pensionsselskaberne ATP og PFA, der er blandt investorerne.

Kravet retter sig i første omgang mod det konkursramte selskab selv, ledelse og bestyrelse, samt kapitalfonden Altor, der stod bag børsintroduktionen af OW Bunker.

Men sagen kan blive udvidet. Ifølge chefjurist Thomas Krüger Andersen fra ATP har ATP pligt over for sine medlemmer til at søge at få dækket tabene ved konkursen.

OW Bunker gik konkurs med et brag efter mindre end et år på børsen.

/ritzau/