Storebror skal blive lige så god som lillesøster

Politikerne taler hele tiden om at forbedre læsningen for de små elever. Men de er allerede blevet meget bedre til at læse. Til gengæld har de ældste skole­elever ikke forbedret sig tilsvarende.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De små danske skoleelever suser ubesværet gennem eventyr og historier. Men for deres ældre søs­kende går det knap så godt.

Mens folkeskolerne siden midten af 1990erne har fået stor succes med et intensivt arbejde med at lære de små elever at læse, er det endnu ikke lykkedes at forbedre de ældste skoleelevers læsning. Berlingske Tidende erfarer, at den ny PISA-undersøgelse, der offentliggøres i dag, vil cementere, at danske elever er den bløde mellemvare på de internationale ranglister over læsere.

Efter ni år med OECDs PISA-undersøgelser og lige så lang tid med en borgerlig regering med blikket stift rettet mod skolens resultater og forbedring af læseindsatsen, er det tilsyneladende ikke lykkedes at få de danske elever mærkbart over OECD-gennemsnittet.

»Fra politikere, kommuner og pressen har der i mange år været massivt fokus på at få de yngste elever til at læse. Det fortsætter, for lige nu taler politikerne også hele tiden meget om de små klasser. Men fokus skal flyttes til mellemtrinnet,« siger Marianne Aaen Thomsen, der er formand for Læsekonsulenternes Landsforening.

Senest har regeringen spillet ud med krav om læsetest i 1. klasse og om, at alle elever kan læse ved udgangen af 2. klasse. S og SF vil have to lærere i de yngste årgange. Men alle undersøgelser har hidtil vist, at de små elever - i modsætning til de ældre - læser bedre og bedre.

»Man har haft en forestilling om, at det nok går af sig selv, hvis bare børnene lærer at læse i de små klasser. Men der skal undervises systematisk i læseudvikling igennem hele skoleforløbet,« siger Marianne Aaen Thomsen.

Seniorforsker Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole forklarer, at man godt ved, hvad der kan gøre de ældre elever til bedre læsere.

»Men fokus har bare været på de yngre årgange, fordi de lå helt i bunden internationalt i starten af 1990erne, mens de ældste elever trods alt lå på gennemsnittet.

Det er også nemmere at flytte eleverne fagligt i de yngre årgange, fordi eleverne kan lære at læse og afkode en tekst, selv om de ikke har et stort ordforråd. For de ældre elever er deres ordkendskab derimod meget afgørende for deres læseforståelse, og det er ikke nok at kende de 800 mest almindelige ord,« siger Jan Mejding.