Bilister kan godt glemme alt om, at køre gratis over Storebæltsbroen om 15 år, når de sidste renter og afdrag på det imponerende bygningsværk til 21,4 milliarder kroner er betalt. I stedet bliver den faste forbindelse til en pengemaskine, der kan indbringe staten op til et par milliarder kroner årligt.

Storebæltsbroen, som på lørdag fylder 10 år, er blevet én af danmarkshistoriens største trafikale successer. Knap 30.000 biler kører i gennemsnit igennem betalingsanlægget ved Halsskov hver eneste dag. Det er 12.000 flere end forudset, da Dronningen indviede forbindelsen i 1998. Og den stadigt stigende trafik betyder samtidig, at broen er tilbagebetalt fire-fem år tidligere end oprindeligt beregnet.

Selv om politikere endnu ikke har besluttet, hvad der skal ske med broafgifterne på Storebælt efter 2023, melder de tre gamle bropartier, Venstre, Socialdemokraterne og de Konservative, nu for første gang ud, at betalingsanlægget ikke skal rives ned.

»Det bliver næppe gratis at køre over Storebælt, da der fortsat vil være udgifter til drift, vedligeholdelse og reinvesteringer af den faste forbindelse. Jeg forventer, at det vil være en sag, der til den tid skal drøftes blandt forligspartierne,« siger transportminister Carina Christensen (K).

Kattegatfærger i modvind
Når broen fylder 25 år vil der ifølge Sund & Bælt være behov for reinvesteringer på en halv milliard kroner årligt. Desuden er staten forpligtet til at opretholde en færgerute på Kattegat, og det bliver en dyr affære, hvis broafgifterne på Storebælt nedsættes markant. Også de stærkt nødvendige indtægter fra godstransporten på den kommende Femernforbindelse vil i så fald være truet.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen er enig i, at der fortsat skal være en vis brugerbetaling på Storebælt.

»Personligt kan jeg forestille mig en model, hvor vi sænker taksterne en smule eller i hvert fald holder dem i ro. Det overskydende provenu kan så bruges til andre infrastrukturprojekter samt til vedligeholdelse af Storebæltsbroen, som selvfølgelig skal holdes i tip-top stand,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke mener, at det skal være billigere at køre over broen, når den er betalt.

»Men jeg tvivler på, at det bliver gratis. Man skal også huske på, at broen skal vedligeholdes, og at der skal være en balance i forhold til færgerne,« siger Magnus Heunicke.

Uden for forligskredsen siger også Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen, at man skal nok regne med, at brugerbetalingen er kommet for at blive.

»Der er behov for nye, store infrastrukturinvesteringer på omkring 130 milliarder kroner frem til 2030, og det kan broafgifterne være med til at finansiere. Der er også trafikforskere, som siger, at der måske bliver behov for en ny forbindelse efter 2035, og så kan indtægterne gå til en Kattegatbro,« siger Kim Christiansen.