Så er der godt nyt til de rejsende, der skal passere Storebæltsbroen.
Efter flere timers lukning pga. fare for nedfaldende isklumper, har A/S Storebælt besluttet igen at lade folk køre over broen. Det oplyser Storebaelt.dk.
Smadrede forruder
Broen blev lukket tirsdag ved 10.30-tiden, efter flere isklumper fra broens kabler var styrtet ned på vejbanen og havde skabt farlige situationer for bilisterne. Flere bilister fik smadret forruden af den nedfaldende is.
De seneste timer har der være intens aktivitet på broen for løbende at vurdere, hvornår det atter var forsvarligt at genåbne broen.
Togene har i perioden kørt normalt over Storebæltsforbindelsen.
Del: