Store kommunale forskelle på ældreudgifter

Mens der bliver brugt 60.000 kroner per ældre borger i én kommune, så er der kun sat 40.000 kroner af per ældre i en sammenlignelig nabokommune, viser de kommunale nøgletal.

Der er store forskelle i ældreudgifterne i landets kommuner. Det viser en opgørelse, som Kristeligt Dagblad har foretaget på baggrund af de kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ifølge avisen er der i kommuner, hvor beskatningsgrundlaget og antallet af ældre er sammenligneligt, store forskelle på ældreudgifterne. I Brøndby Kommune udgør gruppen af ældre over 67 år godt 16 procent af befolkningen. Her bliver der brugt næsten 60.000 kroner per borger på 67 år og derover. I nabokommunen Vallensbæk bliver der brugt knap 40.000 kroner per borger i samme aldersgruppe, der udgør 15 procent af befolkningen i kommunen.

Ifølge chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo går de store forskelle særligt ud over de svage ældre:

»De rigtigt plejetrængende har vanskeligt ved at stå frem selv, fordi de er så svækkede. Og de kan jo heller ikke bare flytte til en anden kommune, hvor serviceniveauet er bedre«.

De varierende udgiftsniveauer hænger blandt andet sammen med, hvor produktive kommunerne er, og hvor gamle kommunens de ældre er, siger seniorprojektleder Bo Panduro fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

»Plejeniveauet stiger med alderen, så det er bestemt ikke ligegyldigt, om den store gruppe af ældre er nær 70 eller 80 år. Desuden kan politikerne i de enkelte kommuner selv fastsætte et serviceniveau, som de mener er rimeligt. Og her har vi jo blandt andet set eksempler på, at de ældre nogle steder i landet kommer sjældnere i bad, og at rengøringshjælpen ikke så ofte kigger forbi,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Der er i dag ingen minimumsrettigheder for landets ældre, der ifølge tal fra Danmarks Statistik har måttet sige farvel til sammenlagt 87.000 ugentlige timer i hjemmehjælpen siden kommunalvalget i 2009, selvom antallet af ældre over 65 år i samme periode er steget med 10,6 procent.

Ifølge kontorchef i Center for Social og Sundhed i Kommunernes Landsforening Tina Wahl kan minimumsrettigheder gøre det sværere for kommunerne at fastlægge det serviceniveau, som de ønsker.