Store forskelle på nye kommuners udgifter til socialområdet

Kommunerne har overtaget ansvaret for socialområdet. Dermed risikerer udsatte børn og unge at blive ofre for kassetænkning, frygter socialrådgivere. Budgettal viser store forskelle på de sociale udgifter.

Der er enorme forskelle på, hvor mange penge de 98 nye storkommuner har planer om at bruge på deres allersvageste borgere, sårbare børn og unge, handicappede og andre udsatte grupper som narkomaner, alkoholikere og hjemløse.

Kommuner som Holbæk, Rudersdal, Lemvig og Lolland ligger i bunden, når det gælder enhedsudgifter til de vanskeligst stillede voksne, mens Gentofte og Rudersdal bruger færrest penge på børnene, herunder plejefamilier, forebyggelse og døgninstitutioner, i forhold til, hvor mange børn og unge der generelt er i kommunen.

Kommunernes foreløbige budgettal for 2007 på socialområdet viser, at Gentofte Kommune har afsat 3.500 kr. for hvert barn i kommunen til sociale initiativer på børne- og ungeområdet. Til sammenligning har Københavns Kommune budgetteret med at bruge 14.500 kr. pr. barn i kommunen.

»Jeg mener ikke, at der er grundlag for at sige, at vi her i Gentofte nedprioriterer de socialt udsatte børn. Når vi ligger så lavt med hensyn til nettoudgifterne på området, skyldes det formentlig, at vi også får en del indtægter fra de øvrige kommuner, som anbringer børn på de institutioner, vi driver her i kommunen. Og desuden går jeg ikke ud fra, at vi i Gentofte har samme behov for at tvangsfjerne børn som i f.eks. København, selv om der faktisk er en del børn fra velstillede familier, der går for lud og koldt vand,« siger John Philip (R), næstformand for Socialudvalget i Gentofte Kommune.

En stor del af forklaringen på de markante forskelle i kommunernes udgifter er, at der kommunerne imellem er betydelig forskel på indbyggernes sociale baggrund, boligforhold og indtægtsgrundlag. Men sociale og demografiske forhold kan langt fra forklare hele forskellen, fastslår Ove E. Dalsgaard (S), borgmester i Ballerup, der har landets tredjehøjeste socialudgifter på voksenområdet.

God service koster
»Vi har gennem mange år haft et godt og højt serviceniveau på bl.a. handicapområdet, og vi har helt bevidst etableret mange handicapvenlige boliger, hvilket igen har medført at mange handicappede er flyttet til Ballerup. Hidtil har økonomien været i orden, fordi Københavns Amt tidligere har finansieret den største del af udgifterne, men med kommunal- og udligningsreformen skal vi selv betale regningen. Det kommer til at koste os 42 mio. kr., og med den regning kan vi på sigt ikke fastholde serviceniveauet,« siger Ove E. Dalsgaard.

På det sociale børneområde har de nye storkommuner under et bebudet nedskæringer på i alt 300 mio. kr. til næste år. Og i lyset af kommunalreformen, der pålægger den enkelte kommune at betale stort set hele regningen selv i forbindelse med f.eks. en tvangsanbringelse, frygter formanden for landets socialrådgivere, Henning Breinholt, at kommunerne alene af økonomiske årsager vil lade socialt udsatte børn blive boende hjemme.

»Hidtil har kommunerne selv betalt ca. 400.000 kr., når et barn blev anbragt. Nu løber regningen op i mindst 800.000 kr., og det er min frygt, at kommunerne så vil sige: Vi lader barnet blive i hjemmet og yder i stedet støtte i f.eks. skolen og i form af fritidstilbud. Men det vil i mange tilfælde slet ikke løse barnets problemer,« siger han.