Store 1813-problemer udstilles i ny rapport

Sygeplejersker mangler oplæring og er usikre på, hvad de for eksempel skal stille op med akutte brystsmerter. Det viser en rapport, der også bringer nye oplysninger om 1813-relaterede dødsfald.

Hos akuttelefonen 1813 kan der blandt sygeplejerskerne opstå tvivl om retningslinjerne for håndtering af brystsmerter og feber hos børn under tre år. Det fastslår en rapport fra Sundhedsstyrelsen, og det skal der handles på omgående, mener en række lægeorganisationer og eksperter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen kan leve med, at der kan stilles spørgsmålstegn ved sikkerheden for akut syge patienter. Derfor må der handles hér og nu, og løsningen må være i højere grad at få de praktiserende læger involveret i indsatsen i den stærkt udskældte 1813-akutordning.

Det er vurderingen fra lægeorganisationer og eksperter, efter at Sundhedsstyrelsen med en barsk rapport nu øger presset på Region Hovedstaden for at bringe orden i flere kritisable forhold vedrørende akutordningen.

Ifølge rapporten er der blandt sygeplejersker, som tager imod 1813-opkaldene, usikkerhed om retningslinjerne for bl.a. at håndtere akutte brystsmerter og feber hos børn under tre år. Der sås også tvivl om, hvorvidt alle sygeplejersker har fået den fornødne oplæring i arbejdet.

»Det er skrappe ord, Sundhedsstyrelsen bruger. Man må have fundet nogle steder, hvor patienterne kan falde gennem systemet, og det tyder på nogle brist, som er relativt alvorlige,« siger formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.

Han mener, at rapporten underbygger kravet om, at regionen bør gøre »alt« for at få de praktiserende læger inddraget i ordningen, som de hidtil har nægtet at medvirke i på grund af årelange stridigheder med politikere og embedsmænd i Region Hovedstaden.

»De praktiserende læger har de faglige kompetencer til at vurdere alvoren i de mange opkald, som i høj grad mangler i den nuværende organisation,« siger Mads Koch Hansen.

I sin tilsynsrapport taler Sundhedsstyrelsen om en »alvorlig risiko for patientsikkerheden«, fordi det er uklart, hvad sygeplejerskerne – som tager imod 1813-opkaldene – kan håndtere selv, og hvad de skal stille videre til de tilknyttede læger.

Styrelsen kræver derfor, at regionen »inden den 4. april« udarbejder en instruks, der præcis beskriver de »sundhedsfaglige visitatorers kompetencer og ansvar«. Tilsvarende skal ledelsen sikre, at alle medarbejdere har opnået de »relevante kompetencer og følger instrukserne«.

Styrelsen mener også, at der er problemer med journalerne – de såkaldte epikriser – som skal sendes videre i systemet, hvilket ligeledes udgør en risiko for patientsikkerheden, hedder det.

Stadig sygeplejersker ved telefonen

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet hører kritikken til i den »mellemalvorlige« del af skalaen.

»Man ville sandsynligvis kunne opdage nogle af de samme ting, hvis man undersøgte andre vagtordninger. Men det er en hævet pegefinger, og det øger afgjort presset for, at regionen får bragt de praktiserende læger ind i ordningen,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) reagerede også på rapporten med en melding om, at han »naturligvis« gik ud fra, at Region Hovedstaden »allerede nu er i fuld gang med at rette op på de punkter, som Sundhedsstyrelsen peger på i sin tilsynsrapport«.

»Patientsikkerheden skal selvfølgelig være i orden, og borgere, der ringer til 1813, skal kunne være helt trygge ved den rådgivning, de får,« skriver han i en mail.

I den politiske ledelse i Region Hovedstaden anerkender man, at der er problemer. Men man afviser også, at problemerne skulle være til fare for patientsikkerheden.

»Selvfølgelig har de fat i nogle ting, der er rigtige, og det skal der rettes op på. Men jeg undrer mig over, at man melder så alvorligt ud. Skruen bliver lige strammet lidt for meget,« siger Karin Friis Bach, der er regionsrådsmedlem for de Radikale.

Politikerne i flertallet bag ordningen er derfor heller ikke indstillet på omfattende forandringer af ordningen. Sygeplejerskerne skal stadig sidde i front ved telefonerne.

De Konservative har fra begyndelsen af været imod 1813. Regionsrådsmedlem Per Tærsbøl (C) mener, at kritikken understreger, at det er en forkert løsning, der går ud over uskyldige borgere.

Nye oplysninger om dødsfald

Kritikken mod 1813 er hidtil mest gået på de lange ventetider på overhovedet at komme igennem på telefonen, som mange har oplevet. Region Hovedstaden kædede dog også selv fornylig tre dødsfald sammen med de lange ventetider uden direkte at give dem skylden.

I Sundhedsstyrelsens rapport kommer der nu yderligere oplysninger om patientforløb, herunder dødsfald, som er indberettet til styrelsen. Det gælder bl.a. et dødsfald i hjemmet hos en midaldrende borger efter »oplyst forgæves kontakt til 1813«.

Til ligsynsssagen er det oplyst, at borgeren formentlig havde indtaget »for mange piller«, og at den pågældende samt en nabo forgæves »over en time« havde ringet til 1813 for at få sendt en vagtlæge.

I en anden sag havde hjemmeplejen kontaktet 1813 for at få hjælp til en borger. Ifølge en redegørelse fra Region Hovedstaden gik der flere timer, fra borgeren blev visiteret til et lægebesøg, til opgaven rent faktisk blev sendt til kørelægen, som først kom næste morgen og fandt patienten død i hjemmet.