Storbrand hærger legetøjslager i Midtsjælland

En større brand på et legetøjslager i Osted på Sjælland trækker på mandskab fra flere brandstationer.

En industribygning i Osted i Midtsjælland står i brand mandag aften. Arkivbillede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En brand har mandag aften ramt en industribygning i Osted i Midtsjælland. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til ekstrabladet.dk, at der er tale om et legetøjslager.

Ifølge stationslederen hos Vestsjællands Brandvæsen, Søren Christensen, har brandvæsnet kort før klokken 23 fortsat travlt med at bekæmpe branden. Slukningen af branden og efterslukningsarbejdet forventes af fortsætte natten igennem.

Branden har bredt sig til lagerbygningens tag. Samtidig er bygningen begyndt at revne, fortæller stationslederen.

- Der er sammenstyrtningsfare, og den risiko tager vi meget alvorligt, siger Søren Christensen.

Ifølge oplysninger fra Beredskabsstyrelsens registreringer, så modtog brandstationen i Hvalsø den første melding om branden klokken 19.25.

20 minutter senere blev også brandstationen i Kirke Hyllinge alarmeret.

Ved større brande er det almindeligt, at der bliver tilkaldt mandskab og brandbiler fra flere brandstationer.

Ved branden i Osted er to slukningskøretøjer fra Vestsjælland og to fra Roskilde i gang med slukningsarbejdet.

/ritzau/