Stor uenighed: Skal 55-årige have mulighed for kunstig befrugtning?

Professor i etik kritiserer loven om assisteret befrugtning for at forskelsbehandle kvinder. Landsforeningen for ufrivilligt barnløse støtter idéen, men argumentet møder ikke megen forståelse hos formanden for Det Etiske Råd.

Der er delte meninger om, hvorvidt 55-årige skal have lov til at blive kunstigt befrugtet. En filosof mener ja, mens Etisk Råd siger nej. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal være muligt at få børn med hjælp fra lægerne helt op til 55 år. Det foreslår professor i etik på Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen i et indlæg i universitetsbladet Rubrik. Men det forslag er formanden for Det Etiske Råd, Ph.d. i medicinsk etik, Jacob Birkler, ikke enig i.

»Det er ganske, ganske få, der bliver gravide på almindelig vis, når de er ældre end 45 år. Og det er teknisk muligt for dem mellem 45 og 55, der får hjælp, at blive gravide, men så er det alderen, vi behandler. Det er ikke barnløsheden. For man kunne jo sagtens forestille sig, at det er en kvinde, der har været frugtbar, indtil hun blev 40,« siger Jacob Birkler, der understreger, at de nuværende medlemmer af Det Etiske Råd ikke har behandlet det aktuelle spørgsmål.

»Det andet stærke argument mod at hæve aldersgrænsen går på, at der er en lang række risici i forbindelse med graviditet og fødsel. Så hvis vi gør det, vil vi sætte noget i gang, hvor der er sandsynlighed for at både kvinden og barnet vil opleve at blive udsat for risiko ved eksempelvis for tidlig fødsel. Og det ville vi altså skabe ramme for, og det har Thomas Søbirk Petersen ikke taget højde for,« pointerer Jacob Birkler.

I Landsforeningen for ufrivilligt barnløse forholder næstformand Dorthe Knudsen sig positivt til forslaget.

»Vi tænker måske ikke at sætte den ti år op, men 50 år ville være fint. Det er grænsen i stort set alle andre europæiske lande, og vi vil gerne kunne sammenligne os med dem. I foreningen har vi også hørt om danskere, der er taget til eksempelvis Spanien eller Tyrkiet og ikke har fået den optimale behandling - blandt andet på grund af sprogbarrierer. Og vi vil gerne undgå, at folk søger til udlandet, så de kan blive behandlet i trygge, danske rammer,« siger hun.

Men ifølge Jacob Birkler er det letkøbt at bruge eksemplet med praksis i andre lande.

»Du kan altid sige, at dét og dét og dét er tilladt i udlandet, og derfor bør vi også tillade det. Men det er altså vigtigt, at vi tager stilling til det her spørgsmål nationalt. Omvendt er det også rigtigt, at mange aldersgrænser er arbitrære, altså de kan virke lidt tilfældige,« argumenterer han og uddyber:

»Så hvorfor 55 år? Hvorfor ikke 65 år? Når vi har den aldersgrænse på 45 år, så skyldes det jo, at det er der, kvinder almindeligvis ikke kan blive gravide længere. Så det er logikken bag den nuværende lovgivning - at det ikke er barnløshed længere, men et spørgsmål om alder.«

Jacob Birkler ser dog også nogle af argumenterne for at hæve grænsen. Det er også nogle af de argumenter, Det Etiske Råd skal have med i overvejelserne, når de skal have emnet op at vende igen.

»Der er ikke evidens for at sige, at man er dårligere forældre i en senere alder. Det er et argument, som mange umiddelbart tyr til, for så er man forældre i kortere tid. Men vi lever også længere. Og der er ikke nogen undersøgelser, der viser, at man er dårligere forældre, hvis man er 50,« siger Jacob Birkler.

Han forklarer desuden, at ligestilling af kønnene også er et argument, da mænd kan være fertile hele livet.