Stor politiaktion mod rockerborg i København

Københavns Politi er onsdag tilstede ved en rockerborg på Amager.

Foto: Torkil Adsersen. Arkivfoto fra en politiaktion mod rockerborgen på Siljangade på Amager i København. (Arkiv)
Læs mere
Fold sammen

Københavns Politi har onsdag iværksat en stor politirazzia mod en rockerborg i København.

Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Der er tale om et Hells Angels-klubhus på Amager, hvor klubbens »Nomads«-afdeling hører til.

Det oplyser politikommissær Steffen Th. Steffensen til Ritzau:

»Jeg kan bekræfte, at vi er til stede på adressen, og så kan jeg egentlig ikke sige mere lige nu,« lyder det fra politikommissæren kort før klokken 10.

Razziaen finder sted på Siljangade på Amager, hvor Hells Angels har et klubhus.

Men det vides altså ikke, hvad politiet leder efter, eller hvor længe arbejdet ved klubhuset har stået på.