Stor politiaktion i København

Siden middagstid har Københavns Politi været til stede ved Frederiksborgvej og Bispebjerg Parkallé.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck

Opdateret: Københavns Politi oplyser, at en aktionen drejede sig om en anmeldelse af en borger, som mente at have set en person bære en pistol. Politiet fandt ikke nogle inkriminerende forhold under aktionen.

Københavns Politi er onsdag i gang med en politiaktion ved Frederiksborgvej og Bispebjerg Parkallé.

Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup.

Hvad politiets arbejde præcist går ud på, vil vagtchefen dog ikke sige.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er derude, men jeg kan ikke sige, hvad det handler om.«

Han fortæller, at Københavns Politi har været i området siden klokken 12.15.

Ifølge BT er 12 kampklædte politifolk på stedet, og med trukne pistoler trængte de på et tidspunkt ind i en lejlighed på Frederiksborgvej.

Der var også bevæbnede civilbetjente og hunde på bagsiden af lejligheden, mens politiet befandt sig i lejligheden.

»Der blev råbt og skreget ad folk i nærheden, at de skulle fjerne sig fra stedet,« oplyser BT's journalist på stedet.

Klokken 16 meldte Københavns Politi på Twitter, at man havde gennemført en ransagning på Frederiksborgvej.

»Ransagning gennemført efter kendelse i en verserende sag. Ingen yderligere kommentarer.«

/ritzau/