Stor forskel på danske kommuners integrationssucceser

Der er stor variation i, hvor godt de enkelte danske kommuner klarer sig inden for integration af ikke-vestlige indvandrere i forhold til uddannelse- og beskæftigelsesområdet, viser en ny analyse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En dansk kommune, der har succes med at få unge ikke-vestlige indvandrere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er ikke nødvendigvis god til at få voksne indvandrere i arbejde. Det viser en ny analyse, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har lavet for Ankestyrelsen.

KORA har foretaget fem analyser for at få klarlagt succesen af integrationen i samtlige 98 danske kommuner. To af analyserne har haft fokus på unge og uddannelse, mens de resterende tre har rettet fokus mod indsatsen, når det kommer til beskæftigelse. Samtidig har KORA defineret tre succeskriterier og undersøgt, hvor mange indvandrere i kommunen, der opfylder målet i forhold til, hvor mange man kunne forvente.

»Succeskriterierne har været, at børnene skal afslutte folkeskolen med en gennemsnitskarakter på over 2, at de unge skal færdiggøre en ungdomsuddannelse, og at voksne, der står uden arbejde, skal i job eller uddannelse inden for tre år. Med analysen af, hvor mange af indvandrerne, der opnår målet, tegner sig et billede af, at det er meget forskelligt, hvordan kommunerne klarer sig på de to forskellige områder,« siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder og programleder for Arbejdsmarked og Uddannelse hos KORA.

KORA har inddelt de danske kommuner i femte kasser alt efter hvor gode de er til at integrere. Kun tre kommuner - Billund, Jammerbugt og Næstved - ligger i den øverste femtedel i fire ud af de fem analyser. Faktisk ligger 81 kommuner i den øverste femtedel i mindst én af analyserne, og det viser ifølge Jacob Nielsen Arendt præcis hvor stor spredning, der er på kommunernes spidskompetencer inden for integration. Og den spredning kan man bruge til at lade sig inspirere af de kommuner, der er gode, hvor andre kommuner halter, mener forskningslederen.

»Det er generelt nogle helt andre kommuner end dem, der for eksempel har succes med at få de unge indvandrere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, som er gode til at få de voksne i arbejde. Så det, man kan lære af analysen, er, at det gode eksempel skal findes i forskellige kommuner alt afhængig af målgruppen,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Forskningslederen understreger, at analyserne ikke giver noget bud på, hvordan man konkret kan forbedre indsatsen i de kommuner, der klarer sig mindre godt. Derimod er analyserne et redskab, som kommunerne kan bruge til at kigge deres egen indsats efter i sømmene for at finde ud af, hvor der er behov for at se nærmere på de nuværende tiltag, og hvor man kan hente inspiration.

Billund Kommune er en af de tre kommuner, som ligger i den højeste femtedel i fire analyser og i den næsthøjeste femtedel i den sidste. Og det er ifølge borgmester, Ib Kristensen (V), fordi man har tre faktorer til at spille sammen.

»Medarbejderne i kommunen tager hånd om indvandrerne fra dag ét, får dem installeret og vist, hvordan tingene fungerer i det danske samfund. Vores erhvervsliv tager vel imod de nye danskere, når de skal i arbejde. Og samtidig har vi blandt andet en forening, der hedder Kontakten, som giver de unge indvandrere lektiehjælp og hjælper med et socialt netværk. Det er dem, vi kan sige tak til for vores succes,« siger han.