Tidligere Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg skal fremover stå i spidsen for elitenetværket Bilderbergs styringskomité.

Det fortæller Stoltenberg til det norske erhvervsmedie Dagens Näringsliv.

Stoltenberg skal dele formandskabet med amerikaneren Marie-Josée Kravis.

Bilderberg afholder én gang årligt et tre dage langt møde, hvor politikere, erhvervsledere og andre toneangivende personer fra europæiske lande og USA mødes og diskuterer aktuelle udfordringer.

Organisationens formål er at fremme dialog mellem Europa og USA.

Bilderberg-organisationen blev dannet i 1954 af blandt andre Hollands prins Bernard, den amerikanske bankmand David Rockefeller og Denis Healy - en britisk politiker, der senere blev finansminister.

/ritzau/