Støttepartier vil rydde op i politiets måltal og tidsfrister

Politiets tidsfrister og måltal arbejder i nogle tilfælde imod hensigten om støtte til ofre, mener SF.

Politiets tidsfrister for, hvor lang tid der må gå fra sigtelse til tiltale, kan i nogle tilfælde modarbejde det formål, de blev indført med, mener SF, der er klar til at fjerne en del af dem. (Arkivfoto) Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Landets politikredse bør blive befriet for nogle af de tidsfrister og måltal, som de i dag arbejder med, mener regeringens støttepartier SF og Radikale Venstre.

Meldingen kommer efter en artikel i Berlingske, hvor betjente fortæller, at de udskyder sigtelser for at overholde tidsfristerne for sagsbehandlinger.

Når der rejses en sigtelse, skal politi og anklagemyndigheden inden for et bestemt antal dage rejse en tiltale ifølge deres egne tidsfrister.

I sager om vold og våben er det 30 dage. I sager om voldtægt er som udgangspunkt 60 dage, medmindre en mentalundersøgelse er involveret.

Det betyder ifølge Berlingskes artikel, at når betjente modtager en anmeldelse venter de med at rejse en sigtelse, indtil de har ressourcer til indsamle beviser nok til en tiltale, der kan gå i retten.

Og dermed arbejder tidsfristerne imod hensigten, forklarer retsordfører for SF, Karina Lorentzen

»Jeg har længe haft sagsfrister mistænkt for at give en ringere sagsbehandling, så ofrene står svagere i retten, fordi man bliver mere optaget af at overholde tidsfristerne end at sikre den fornødne kvalitet i sagsbehandlingen,« siger hun.

»Det er vigtigt, at ofrene også får nogle sager, som holder i retten.«

Hun nævner, at nogle sagstyper såsom eksempelvis voldtægtssager kræver, at arbejdet med at samle beviser går i gang hurtigst muligt.

Derfor er hun klar til at gå politiets forskellige tidsfrister og måltal igennem og luge ud i dem.

»Jeg har længe været fortaler for at gå politiets måltalsystem igennem. Jeg vil gerne have færre af dem, og jeg vil gerne have, at det er politikredsene selv, der sætter dem, i stedet for at de er sat politisk,« siger hun.

Hun har derfor bedt om at få en oversigt over, hvor mange forskellige måltal og tidsfrister det danske politi skal arbejde med.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, tilslutter sig kritikken og mener, at pilen peger på Christiansborg-politikkerne:

»Det her er uholdbart. Målet med tidsfrister er at nå hurtigere i mål med de her sager. Nu viser det sig at være kontraproduktivt,« siger han.

»Jeg synes, vi skal skrotte de her målfrister.«

»Det viser, at der er en urealistisk tilgang fra politikkerne til at sætte alle mulige mål og give politiet alle mulige ekstra opgaver hele tiden. Og så bagefter tro, at de kan løse alle de eksisterende opgaver på samme tid.«

Socialdemokratiet mener ikke, at selve tidsfristerne er problemet. I stedet peger pilen på politiets prioritering af ressourcerne, siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.

»Vi har lavet de her måltal på volds- og voldtægtssager, fordi vi vil have, at de bliver prioriteret først. Det skal man forstå at prioritere og eksekvere,« siger han.

Han siger, at regeringen ønsker at tilføre politiet flere ressourcer at prioritere.

/ritzau/