Støt står det danske aftensmåltid

Langt det største flertal af danske familier spiser aftensmad sammen, og det har vi gjort de sidste 20 år. Fødevareministeren er dog ikke den eneste, der er bekymret over måltidet.

De fleste familier spiser stadig sammen og har gjort det de seneste 20 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEEN JACOBSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Danskerne skal lave mere mad sammen, vi skal spise mere sammen, vi skal slukke for TVet, når vi spiser, og i det hele taget skal vi have en bedre madkultur. Det er den erklærede målsætning for fødevareminister Dan Jørgensen (S), der nu har nedsat en »måltidstænketank«, som skal tænke tanker om at forbedre de danske familiers måltidskultur.

Men selv om vores måltidskultur skulle trænge til forbedring, er det ikke et behov, der akut trænger sig på. Vores måltidsvaner har været uændrede i årtier.

»Der er ingen tegn på, at vi spiser væsentligt mindre aftensmad sammen nu, end vi gjorde tidligere. Vi har data tilbage fra 1995, og der er ingen bevægelser i dem,« siger Sisse Fagt, seniorrådgiver i Afdeling for Ernæring på DTU Fødevareinstituttet, der har udført de store kostundersøgelser, hvor danske husstande spørges om, hvad de spiser, og hvor tit de spiser sammen.

»Det er typisk de unge, der ofte spiser alene. Når de så bliver ældre og stifter familie, begynder de naturligt nok at spise mere sammen«, siger Sisse Fagt, der understreger, at mange danskere stadig spiser forkert og for usundt.

»Der er altid plads til forbedring, men det går den rigtige vej på nogle punkter, og vi spiser i hvert fald sammen. Der er ikke tegn på, at aftensmåltidet er ved at falde fra hinanden,« siger Sisse Fagt.

»Stort set alle danskere spiser måltider med andre. Sådan er det stadig, men jeg ser i min forskning i hverdagslivet, at vores måltider er under pres af en ny livsstil, som lægger vægt på blandt andet netværk og sundhed. Det er bekymrende, fordi måltidet er samfundsbærende på en måde, som andre fælles aktiviteter ikke er. Måltidet opdrager os til anerkendelse, respekt og tolerance,« siger samfundsforsker Johannes Andersen, der har skrevet en bog om måltidet som bærer af demokratiske værdier.

Ørerne i kødhakkemaskinen

Dan Jørgensen var ude med sin bekymring over danskernes måltider tidligere på sommeren, og han brugte dengang spaghetti med kødsovs som eksempel på paradokset i en madkultur, der har verdens bedste restaurant og en rig nordisk madtradition, men hvor børnefamiliernes hofret er en hurtigversion af en knap nok italiensk ret. Det skaffede fødevareministeren ørerne i kødhakkemaskinen for at ville blande sig utidigt i, hvad vi serverer derhjemme i privaten, og hvordan vi gør det.

»Man skal træde varsomt og lade være med at pådutte folk en bestemt madkultur. Måltider og fødevarer er et meget normbesat område, og der er mange måder at spise på i Danmark. Det vil nok blive min rolle i tænketanken at minde om, at vi ikke skal ekskludere de store dele af befolkningen, der er sunde og raske og velfungerende, men som ikke deler en bestemt madkultur,« siger Lotte Holm, professor i madsociologi ved Fødevareøkonomisk Institut på LIFE, Københavns Universitet og medlem af måltidstænketanken.

Hun står for den danske del af en nyere undersøgelse af nordiske madvaner, der heller ikke viser ændringer i danskernes måltidsvaner.

De 20 håndplukkede medlemmer af tænketanken skal til februar efter tre møder barsle med deres anbefalinger om en bedre dansk måltidskultur.