Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Københavnere, der bor i nærheden af de fremtidige metrostationer, har kun hørt begyndelsen på det støjhelvede, der venter forude.
I det kommende år indleder Metroselskabet yderligere 11 boringer ved kommende metrostationer og tunnelskakte. Det forøger væsentligt antallet af arbejdspladser i forhold til i dag, hvor der bores huller til stationsvægge ved i alt ti stationer. Og der er mere dårligt nyt på vej til københavnerne, for Metroselskabet erkender, at det på de fremtidige arbejdspladser ikke er muligt at gøre mere for at dæmpe støjen, end selskabet allerede gør ved de nuværende og stærkt udskældte boringer.
Metroselskabets adm. direktør, Henrik Plougmann Olsen, oplyser, at selskabet i den mest larmende fase af byggeriet, der typisk varer et halvt til trekvart år, på nogle pladser støjer mere, end grænseværdierne tillader. Metroselskabet har dog fået dispensation fra støjgrænserne, som blev forudsagt allerede i den miljøundersøgelse, der blev foretaget op til anlægsarbejdet.
Artiklen fortsætter under grafikken
Alligevel er kritikken regnet ned over selskabet, især fra beboerne bag Københavns Hovedbanegård, som er begravet i støj og lukket inde bag skærme. Nabostøjen bliver nu et tema på Christiansborg, hvor Venstres hovedstadsordfører, Martin Geertsen, har kaldt transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i samråd.
»Jeg vil vide, om der juridisk er noget til hinder for, at Metroselskabet stiller flere lejligheder til rådighed for beboerne ved byggepladserne, for vi må løse beboernes støjproblemer på en praktisk måde,« siger Martin Geertsen.
Metroselskabets direktør fastholder dog, at afgørelser om eksempelvis genhusning eller alternative opholdsmuligheder skal træffes af Ekspropriationskommissionen, der løbende følger støjen fra byggeriet. Antallet af klager fra berørte beboere er på én til tre om dagen.
Københavns radikale beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev, har tidligere åbnet for, at kommunen kan finde erstatningslejligheder. Men i givet fald skal kommunen selv finde pengene til dem.