Stockholm har dobbelt så mange indlagte som hele Danmark

Johan Bratt, Stockholms konstituerede sundhedsdirektør. 12050 Carl-Olof Zimmerman/TT

Mens vi herhjemme taler om genåbning og sender flere elever tilbage i skole, så stiger antallet af indlagte på den anden side Øresund.

Sverige er nemlig ramt af en tredje bølge af coronasmitte, og særligt hovedstadsregionen Stockholm er påvirket, skriver Jyllands Posten.

Faktisk er situationen nu så slem, at myndighederne fredag har hævet beredskabsniveauet for det stockholmske sundhedsvæsen, da omkring 450 personer er indlagt på hospitalerne i regionen.

Stockholm har omkring 2,3 millioner indbyggere, til sammenligning bor der 5,8 millioner i Danmark, hvor vi fredag havde 191 indlagte.

»Det er en kraftig og hurtig stigning, vi ser lige nu. Med baggrund i det har vi besluttet at hæve beredskabsniveauet. Det er, for at vi skal kunne samle vores ressourcer og se på hvilke plejeopgaver, vi kan udskyde,« forklarede Stockholms konstituerede sundhedsdirektør Johan Bratt fredag, skriver SVT.

Dog er der også en positiv nyhed, som gemmer sig i tallene. For trods stigende smitte og indlagte, så er Sveriges dødstal på et meget lavere niveau for tiden end under den værste periode i starten af året.

Trods lave dødstal, der for nuværende lyder på cirka to svenskere pr. million indbyggere om dagen med corona, så er det stadig det klart højeste niveau målt i forhold til nabolandene Danmark, Sverige og Norge.

Dette er dog stadig det klart højeste niveau målt i forhold til nabolandene Danmark, Finland og Norge.