Stjerneskuddene sværmer over Danmark i nat

Natten mellem onsdag og torsdag vil stjerneskudssværmen Leoniderne entrere jordens atmosfære.

Flere danskere har tidligere fået sig overraskelser, når de har kigget mod himlen. 22. oktober 2008 gled et meget lysstærkt stjerneskud - en såkaldt ildkugle - hen over himlen. Foto: J.W. Young (TMO/JPL/NASA) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Natten mellem onsdag og torsdag vil man kunne opleve en såkaldt stjerneskudssværm over Danmark.

Små sten eller støvkorn fra stjernesystemet Løven vil komme ind i Jordens atmosfære med høj fart og lyse himlen op til 100 gange i timen og danne en sværm af stjerneskud.

- Der er cirka fem stjerneskud i timen hver nat, men når det er en stjerneskudssværm, kommer der op til 100 i timen, siger Kristian Pedersen, astrofysiker og lektor ved Niels Bohr Instituttet.

Ifølge DMI ser det dog ud til, at skyer vil spolere udsigten til stjernefænomenet.

- Den største chance for at se noget vil være i Nordjylland, men skyerne har for tiden en tendens til at trække nordover, så det er heller ikke sikkert, at der er meget at se der, siger Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved DMI, til Politiken.dk

Stjerneskudssværmen kommer, fordi jorden passerer en sky af småsten fra en komet, som kommer ind i Jordens atmosfære og bliver til et hav af stjerneskud.

- Kometer drysser småsten af sig, og når Jorden passerer tæt på en bane, hvor der har været en komet, så ryger Jorden ind i en sky af småsten, og så får vi særligt mange stjerneskud, siger Kristian Pedersen, astrofysiker og lektor ved Niels Bohr Instituttet.

Hvert år kan man mellem den 17. og 18. november opleve Leoniderne oplyse himlen, men årets stjerneskudssværm lader dog ikke til at blive spektakulær i forhold til tidligere.

- Det ser ikke ud til, at det bliver så fantastisk et år, som det sommetider er. Men det er svært at sige. For det kræver, at vi ved, hvor mange partikler der kommer, siger Kristian Pedersen.

/ritzau/