Stjernereporter kunne straffrit holde på terror-hemmelighed

Journalist Lasse Ellegaard havde ikke pligt til at oplyse om Jan Stages rolle i mordet på en boliviansk generalkonsul, hvis han først fik oplysningerne efter mordet var begået.

Journalist Lasse Ellegaard havde ikke pligt til at oplyse om Jan Stages rolle i mordet på en boliviansk generalkonsul, hvis han først fik oplysningerne efter mordet var begået, siger lektor i strafferet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der tegner sig tydelige konturer af, at det var krigskorrespondent og forfatter Jan Stage, der i 1971 sad bag rattet i den bil, som fragtede Monika Ertl fra gerningstedet, hvor hun på klos hold havde skudt den bolivianske generalkonsul i Hamburg, Roberto Quintanilla Pereira.

Stage blev første gang kædet sammen med attentatet i den tyske bog »Sie starb wie Che Guevara (Hun døde som Che Guevara) af forfatter Jürgen Schreiber fra 2009. Og senest har tidligere chefredaktør på Information og nær ven af Jan Stage, Lasse Ellegaard i en klumme i Information beskrevet, hvordan Stage ved flere lejligheder fortalte ham om episoden og sin rolle i drabet.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt Lasse Ellegaard strafferetligt har haft sit på det rene, idet han undlod at gå videre med sine oplysninger i mordsagen. At han med andre ord holdt hånden over Stage.

Her er det essentielt, hvornår Ellegaard fik informationerne om mordet. Så længe Lasse Ellegaard først fik informationerne efter attentatet på den bolivianske generalkonsul, er han ikke strafferetligt på den forkerte side af loven. Det forklarer Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Vi har en bestemmelse i straffeloven, hvor udgangspunktet er, at vi ikke har nogen anmeldelsespligt i dansk ret. Men der er undtagelser. Blandt andet hvis man kan afværge, at der bliver begået meget alvorlige forbrydelser, som der står i paragraf 141,« siger Trine Baumbach.

Hvis Lasse Ellegaard var bekendt med planlægningen af likvideringen af Roberto Quintanilla Pereira, før denne blev skudt i 1971, kan der altså være tale om en overtrædelse af straffeloven.

»Men hvis man først efterfølgende får den her viden, har man som udgangspunkt ingen anmeldelsespligt. Bliver man indkaldt i retten og skal afgive forklaring, har man pligt til at tale sandt. Men man har altså ikke selv pligt til at sige, at man ved, der er foregået noget, medmindre man bliver indkaldt til en retssag. Så skal man tale sandt,« siger Trine Baumbach.

Er det uagtet, hvilken slags forbrydelse, der er tale om?

»Ja. Bliver man indkaldt i retten, har man altid pligt til at tale sandt, og ellers har man aldrig pligt til at anmelde noget,« siger Trine Baumbach.

Ifølge Jyllands-Posten var det på et motel i Glostrup »engang i 1970’erne« Lasse Ellegaard første gang hørte om Jan Stages rolle i mordet. Siden genfortalte Jan Stage historien ved flere lejligheder.