Stjerneforsker: Vi finder livstegn i rummet inden for ti år

Realistisk at finde tegn på liv inden for ti år, mener dansk rumforsker, der beskriver de sidste ti års udvikling i rumforskningen som fantastisk. Men der går mindst 100 år, inden man kan regne med at få billeder fra planeterne.

En kunsters opfattelse af en mulig ovefalde på en af planeterne rundt om Trappist-1. Selv om forskere tror på, at livstegn i rummet kan konstateres inden for 10 år, går der nok mindst 100 inden, det bliver ledsaget af rigtige billeder.  Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA

Muligheden for, at der er liv i rummet - udover det, vi kender fra planeten Jorden - er til stadighed en af de mest fascinerende tanker, og de seneste års forskning og teknologiske udvikling har løbende skabt grobund for en realistisk formodning om, at der faktisk er noget derude.

Senest med konstateringen af et lille planetsystem omkring stjernen Trappist-1 40 lysår væk, hvoraf de tre planeter ligner noget, der har gode muligheder for liv. En nyhed, der knytter sig til en række tilsvarende opdagelser gennem den sidste halve snes år.

»De sidste 10 år har været fuldstændig fantastiske på det her felt. For 25 år siden anede vi ikke, om der fandtes planeter andre steder end i vores solsystem. Nu ved vi, at stort set alle stjerner har planeter, og en stor del af dem ligger inden for det, vi kalder Prinsesse Guldhårs-zonen, hvor der kan være flydende vand på overfladen af planeten. Så der er rigtig mange steder i Mælkevejen, hvor der er mulighed for liv,« siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, der er leder af Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet.

Stadig handler opdagelserne om at finde planeter, hvor der kan tænkes at være liv. En afgørende udvikling vil være den dag, hvor man faktisk finder tegn på liv ude i rummet.

Men det har ikke lange udsigter, mener professoren.

Der skal være ilt

»Jeg tror, vi er i stand til at konstatere tegn på liv inden for de næste 10 år. Det, vi især kigger efter, er ilt i planetens atmosfære. Hvis vi finder ilt, vil det være et tegn på biologisk aktivitet, da ilt har nemt ved at  reagere med alt muligt andet, og der skal noget til at vedligeholde en portion ilt. Kemiske processer alene kan ikke opretholde ilt i en atmosfære. Der må noget biologi til,« forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Opdagelsen af hvilke stoffer, der er i en planets atmosfære, konstateres gennem det lys, der strømmer igennem planetens atmosfære, når den passerer stjernen. Via en analyse af lysets bølgelængder kan man konstatere, hvilke stoffer atmosfæren indeholder.

Det lyder jo meget enkelt, men i virkelighedens verden er det knap så ligetil.

»Det er blevet sammenlignet med at se en myg, der flyver forbi et fyrtårn – på 100 kilometers afstand. Så det er ikke helt nemt, og vi kommer ikke til at kunne konstatere liv med sikkerhed, men nok med stor sandsynlighed,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Der vil nok gå mindst 100 år, inden mennesker bliver i stand til at tage et billede af en planet, men nye teleskoper  gør, at professoren er optimistisk med hensyn til at kunne konstatere livstegn gennem bedre analyser af atmosfærerne.

Kæmpeteleskoper skal hjælpe

I 2018 sætter NASA et meget stort rumteleskop op, og også Det europæiske Rumagentur er i gang med at sætte et meget stort teleskop op i Chile, der er klar sidst i 2020'erme.

Begge vil rumme teknologien til at konstatere de afgørende livstegn i rummet. Og her taler vi altså om de allermest simple former for liv – encellede organismer som alger og den slags. Men alligevel liv, som vi kender det fra Jorden, og dermed afhængigt af flydende vand. For selv om man kan argumentere for, at der kan tænkes andre livsformer, har forskningen ikke fundet andre overbevisende måder at lave liv på, konstaterer Jørgen Christensen-Dalsgaard.

»Når vi har de første målinger, vil de blive voldsomt diskuteret, fordi de er de første. Men jeg vender hele tiden tilbage til Jens Martin Knudsen, der jo især blev kendt for Mars-forskningen. Han sagde, at det er afsindigt vigtigt at finde liv bare ét sted uden for Jorden. For så er det tegn på, at liv er noget , der relativt nemt udvikler sig. Foreløbig ved vi ikke, om det er en fuldstændig usandsynlig hændelse, at der er liv, da vi ikke forstår de ting, der er årsag til liv på Jorden,« konstaterer Aarhus-professoren, og fortsætter:

»Så hvis man finder liv et sted, må man gå ud fra at der er liv mange steder i Mælkevejen. Og almindelig udviklingsteori tilsiger jo så, at der er en tendens til, at livet kan udvikle sig til mere komplicerede livsformer. Men man skal lige huske, at den udvikling altså tog et par milliarder år på jorden.«