Stillehavet gemmer på eksplosiv hemmelighed

Efter opdagelsen af en udslukt megavulkan på bunden af Stillehavet må Mauna Loa på Hawaii rykke ned på andenpladsen på listen over Jordens største vulkaner. Tamu Massif dækker et areal så stort som Storbritannien.

Hidtil har man troet, at vulkanen Mauna Loa, der udgør størsteparten af Hawaii, er Jordens største vulkan. Men nu har amerikanske forskere fundet den fire km høje Tamu Massif i Stillehavet. En kolos, som tåler sammenligning med kæmperne på Mars. Foto: William Sager/EPA Fold sammen
Læs mere

Vores blå planet bliver ved med at forbløffe os med endog meget store opdagelser.

For bare et par uger siden offentliggjorde amerikanske forskere, at de dybt under den grønlandske indlandsis har opdaget en mere end 750 km lang og op til 800 meter dyb kløft, der gør USAs Grand Canyon rangen stridig som klodens største af slagsen.

Men det er lige før, at denne opsigtsvækkende opdagelse bliver overtrumfet af geologer fra University of Houston, der nu bebuder, at de sandsynligvis har fundet intet mindre end Jordens største vulkan: En kolos på over fire kilometers højde, der dækker et areal så stort som hele Storbritannien.

Vulkanen med navnet Tamu Massif gemmer sig i Stillehavet ca. 1.600 km øst for Japan. Dens tinde befinder sig knap 2.000 meter under havoverfladen, og herfra falder megabjergets flanker op til 300 km i hver retning, indtil de når havbundssletten godt 4.000 meter længere nede.

Forskere har haft kendskab til den bemærkelsesværdige lavastruktur gennem et par årtier. Man var imidlertid af den overbevisning, at den var blevet dannet af flere individuelle vulkaners udbrud.

Nu viser seismiske undersøgelser ved hjælp af luftkanoner, at hele den gigantiske formation er skabt af udbrud fra et enkelt såkaldt magmakammer, altså fra et enormt underjordisk hulrum af smeltede bjergarter.

»Uanset hvilken vinkel, man anskuer den fra, ser lavastrømmene ud til at komme fra dens center,« siger hovedmanden bag opdagelsen, havgeologen William Sager, til det videnskabelige tidsskrift Nature.

Opdagelsen sætter dermed potentialet i Jordens vulkanisme ind i et nyt, større og mere skræmmende perspektiv.

»Det viser, at vi her på Jorden har vulkaner, der tåler sammenligning med kæmperne, vi finder på Mars,« fortsætter William Sager, der ikke mindst sigter til den respektindgydende Olympus Mons oppe på den røde planet.

Olympus Mons er med sin højde på 26 km – omtrent tre gange højere end Mount Everest – solsystemets største vulkan og bjerg i det hele taget. Dens fod dækker et areal svarende til hele vores sydlige naboland Polen.

Så ubegribeligt voluminøs er Tamu Massif ikke, men den rykker i den grad grænserne for det mulige på Jorden.

Hidtil har man nemlig ment, at den endnu aktive vulkan Mauna Loa, der udgør størsteparten af USAs største ø, Hawaii, er Jordens største vulkan. Fra Stillehavets bund til dens tinde godt 4.000 meter over havet rejser Mauna Loa sig mere end ni kilometer op. Men Tamu Massifs volumen er omtrent dobbelt så stor.

Udslukt kæmpe

Heldigvis bør vi ikke frygte for et snarligt megaudbrud fra den enorme, men temmelig fladtrykte vulkan dybt nede i Stillehavet.

Alt tyder nemlig på, at den har været udslukt i mere end 140 mio. år. Men geologisk set foregik dens skabelse efter alt at dømme over ret kort tid, formentlig et par millioner år eller mindre.

De amerikanske forskere udelukker ikke, at der på verdenshavenes bund kan ligge andre tilsvarende vulkanske giganter. Man har bare ikke tilstrækkeligt med data til at kunne afgøre, om andre lignende undersøiske strukturer i virkeligheden er rester af oldgamle og enkeltstående megavulkaner.

Langt de fleste af Jordens både aktive og inaktive vulkaner gemmer sig imidlertid på bunden af oceanerne – enten, som bl.a. Hawaii midt i Stillehavet, over enorme magmakamre, såkaldte hotspots, eller i nærheden af grænsefladerne mellem Jordens svagt vandrende tektoniske plader, som al landmasse og havbund hviler på.

Her finder man vidnesbyrd om kolossale geologiske skabelsesprocesser, der får alle vulkanudbrud i historisk tid til at blegne i sammenligning. Tag bare det såkaldte Ontong Java-plateau omkring Salomonøerne øst for Papua Ny Guinea.

Her er jordskorpen under havbunden over et areal så stort som hele Vesteuropa mere end tre gange tykkere end de normale ca. syv km, og det skyldes en ubegribeligt omfattende vulkanisme for ca. 122 mio. år siden. Men i modsætning til Tamu Massif må de smeltede bjergarter være strømmet ud på havbunden fra adskillige sprækker i en lind strøm, der skabte en omfattende lavaslette med enkelte tinder snarere end et enkelt stejlt megabjerg.

Noget tilsvarende, om end i langt mindre skala, var man vidne til på det vulkansk nærmest hyperaktive Island i årene 1783-84.

De såkaldte Laki-udbrud dækkede et område så stort som Bornholm med lava, tog livet af næsten en fjerdedel af Islands daværende befolkning og skabte en isnende vinter på store dele af den nordlige halvkugle med hungersnød og talrige dødsfald.