Stilhed efter akutstormen

Ventetiderne faldt til et acceptabelt niveau efter stormfuldt første døgn for 1813-telefonen. Læger og politikere på vej i dialog.

Esther Christine Dam Nielsen blev i går tilset på Bispebjerg akutmodtagelse, efter at hun nytårsdag pådrog sig en skade i armen under en løbetur. Hun ringede 1813 og fik at vide, at hun kunne møde op til en konsultation på en af Københavns akutmodtagelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Av, av, av!«

Ansigtet fordrejes i smerte, og en sammenbidt hvislen undslipper Esther Christine Dam Nielsens læber. En læge er ved at tilse hendes højre arm, som hun faldt og slog under en nytårsfrisk løbetur.

»Da det stadig gjorde ondt, da jeg vågnede i morges, tænkte jeg at det nok var en god idé at få en læge til at se på den, så jeg ringede 1813,« fortæller hun.

Modsat akuttelefonens kaotiske debut nytårsdag havde Esther Christine Dam Nielsen ikke de store problemer med at komme igennem systemet i går morges.

»Der var ti minutters telefonkø, men da jeg kom igennem, var sygeplejersken hurtig og effektiv i sin rådgivning. Enten skulle jeg besøge min egen læge og få en henvisning derfra, eller også skulle jeg tage direkte ud på en af akutmodtagelserne,« siger hun.

At akuttelefonen sender flere patienter forbi hospitalernes akutmodtagelser er noget, der allerede kan mærkes. Selv om der er stille på gangene på Bispebjerg akutmodtagelse torsdag middag, så har personalet oplevet en markant stigning i konsultationer i årets første døgn.

»Der kommer omkring 100 patienter mere om dagen. Vi har fået tallene fra nytårsdøgnet, og på det døgn havde vi 327 patienter. Vi plejer at have 140. Selvfølgelig skal man lægge lidt nytår oveni – men omkring 100-140 ekstra patienter på det første døgn med akuttelefonen i forhold til de foregående år ved samme tid,« siger Birgitte Taasby, der er afdelingssygeplejerske i akutmodtagelsen.

De ekstra besøg på skadestuerne har man dog kalkuleret med, og det var heller ikke her, der var problemer på debutdagen. Det var ventetiderne på at komme igennem til 1813, der var mareridtsagtige lange, men i går var de faldet til et mere fredsommeligt leje.

Ifølge en opgørelse i aftes var der fra midnat til 19 i alt 1.698 opkald. Ventetiden lå i snit på knap fire minutter, og de længste ventetider var 20-30 minutter. Tilbage på Bispebjerg Hospital er der ved ettiden torsdag eftermiddag stadig ganske roligt. Der er godt med benplads i venteværelserne, og der er heller ikke rift om saftevanden på gangen. Alligevel ligger ventetiden på omkring halvanden time ifølge informationsskærmene på væggene.

»Jeg synes, jeg har ventet i evigheder,« udbryder Ursula Friis og griner i afmagt.

Hun sidder med benet oppe på sin rollator. Hendes storetå er hævet, og hun har smerter op i benet.

»Nytårsdag fik jeg en form for betændelse i tåen, og da prøvede min datter at komme igennem til akuttelefonen for mig. Tre gange uden held. Til sidst gav vi op, og i stedet kontaktede jeg min praktiserende læge i morges,« fortæller hun.

Den dårlige oplevelse med at ringe 1813 har bekræftet Ursula Friis i, at det nye system ikke er godt nok. Hun er ked af, at man har afskaffet den gamle lægevagtsfunktion.

»Jeg har ingen tiltro til den nye akuttelefon, men jeg vil da prøve på at ringe 1813 fremover, for det er jo den eneste mulighed. Alternativet er 112, men så skal det være virkelig slemt. Så jeg håber, det bliver meget bedre end den måde, de har lagt fra land på,« siger hun.

Dialog på vej

Genvordighederne 1. nytårsdag fik i går topfolkene i de praktiserende lægers organisation, PLO, til at invitere den nye regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), til et møde »snarest muligt« for at drøfte, hvordan de to parter kan »genoptage samarbejdet om den akutte betjening af hovedstadens borgere«.

Parterne har længe haft et anstrengt forhold, som kulminerede sidste år, da regionen opsagde den mangeårige aftale med lægerne om at drive lægevagten og i stedet selv overtog opgaven.

Men den nye henvendelse modtages positivt af Sophie Hæstorp Andersen, der »meget gerne vil høre lægernes meninger og holdninger«.

»Vi skal have en god snak – og gerne i en bedre ånd – om, hvordan man kan forbedre akutsystemet for danskerne, og hvordan vi kan få et bedre forhold til PLO,« siger hun.

Lægerne er især frustrerede over, at det er sygeplejersker, der er i front på akuttelefonen. De ventes derfor at lægge meget vægt på, at de skal tilbage i hovedrollen på det punkt, men hér kniber det mere med velviljen fra regionsrådsformanden.

»Vi vil gerne tale om akuttelefonen fremadrettet, men det bliver ikke med en præmis om, at vi lægger ordningen død og fyrer alle sygeplejerskerne, så lægerne kan sidde ved telefonerne i stedet,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Slipper med skrækken

»Vi tager et røntgenbillede for en sikkerheds skyld, og så vil jeg råde dig til at lægge armen i slynge.«

På Bispebjerg er endnu en konsultation vel overstået. Esther Christine Dam Nielsen ser ud til at slippe med skrækken, hendes arm skal blot komme sig over slaget ved hendes fald.

Det tog ikke mere end fem minutter at afklare problemet, og afdelingssygeplejersken håber på, at den effektive behandling vil blive kendetegnende i den ny, forbedrede akutordning.

Så I kan godt modstå det nye pres udefra?

»Det gjorde vi i hvert fald i nytårsdøgnet. Ordningen fungerede forrygende, og det håber vi, at den bliver ved med. I aften (torsdag aften, red.) bliver den første rigtige aften, hvor vi prøver det, og så regner vi med, at weekenden vil give os et ret godt billede af, hvordan presset bliver fremadrettet,« siger afdelingssygeplejerske Birgitte Taasby.