Stigmatisering af somaliere får farlige følger

Somaliere er den dårligst integrerede etniske gruppe i Danmark og derfor et udsat mål for radikalisering, der kan føre til handlinger som attentatforsøget mod Kurt Westergaard.

Attentatforsøget mod Kurt Westergaard (indsat) blev begået af en somalisk mand opvokset i Aalborg. Politiet foretog lørdag en ransagning i en lejlighed i den nordjyske by og overvågede i går fortsat lejligheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To gange inden for den sidste måned er dansk-somaliere kommet i offentlighedens søgelys - senest ved en 28-årig somaliers attentatforsøg på Kurt Westergaard. Ifølge antropolog Annette Haaber Ihle, der har forsket i udbredelsen af islamiske bevægelser, er det intet tilfælde, at netop unge somaliere kommer ud i radikalisering. Det hænger sammen med, at de føler sig lukket ude af det danske samfund.

»Somalierne er den mindst integrerede etniske gruppe i Danmark forstået på den måde, at gruppen er den mest stigmatiserede. Få er i arbejde sammenlignet med andre indvandrergrupper, mens mange bor meget dårligt og fattigt i forhold til resten af de øvrige flygtningegrupper,« siger Annette Haaber Ihle.

At mange somaliere har svært ved at blive en integreret del af det danske samfund, dokumenterer tal fra Integrationsministeriet. Mens 34 procent af somaliske mænd i Danmark mellem 16 og 64 år per 1. januar 2009 var fuldtidsbeskæftigede, er andelen for kvinder i samme aldersgruppe 22 procent. Det gør somalierne til en af de dårligst repræsenterede etniske grupper på det danske arbejdsmarked, omend udviklingen har været positiv siden 2004, hvor tallene var henholdsvis 17 og syv procent.

Nauja Kleist, projektseniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, har forsket i det somaliske miljø i Danmark og hæfter sig dog ved, at mange somaliere alligevel i et vist omfang føler sig danske.

»Mange har et flertydigt tilhørsforhold og føler sig både som danskere og somaliere. Især når de er på besøg i Somalia, føler de sig danske,« siger Nauja Kleist, som påpeger, at en stor del af somalierne har et afslappet forhold til deres religion.

»De fleste er religiøse. Det er dog de færreste, man kan betegne som radikale, men fundamentalismen i Somalia er vokset de seneste år,« siger Nauja Kleist.

Penge med krav

Det er udbredt i de somaliske miljøer i Vesten, at man sender penge til Somalia. Med disse penge følger der, ifølge Annette Haaber Ihle, ofte et krav om at bevare islamiske og etniske værdier i det østafrikanske land, hvilket kan betyde mere radikalisering og konservatisme.

»Det er i høj grad somaliere, der bor i Danmark eller et andet europæisk land, men stadig har tilknytning til Somalia, der presser på for, at de skal være mere religiøst konservative i Somalia. På den måde sker radikaliseringen i Europa og transporteres så tilbage til Somalia,« siger Annette Haaber Ihle.

Fra de somaliske miljøer i Danmark er der blevet taget kraftig afstand fra fredagens angreb på Kurt Westergaard. Ifølge Annette Haaber Ihle er det heller ikke større grupper, men individer, der på den ene eller anden måde kommer ud i radikalisering.

»Der er en stærk social kontrol i de somaliske samfund, som ikke tillader handlinger, der afskærer den etniske gruppe yderligere fra samfundet. Fundamentalisterne er derfor typisk enkeltpersoner, der er uden for social kontrol og søger personlig anerkendelse,« siger hun.