Stigende temperaturer – stigende bekymringer

Indtil nu har 2015 slået alle varmerekorder.

Foto: Marcos Brindicci /Reuters
Læs mere
Fold sammen

Mange husker formentlig, at 2014 endte med at blive det varmeste år, der er målt i både verden og Danmark. Og måske noterede man sig, at den påståede, men reelt ikke eksisterende, globale varmepause dermed var brudt efter en kun svag temperaturstigning gennem ca. 15 år.

Men tendensen fortsætter.

De første tre måneder af 2015 udgør den varmeste start på et år, siden internationale målinger blev igangsat omkring 1880. Også de forløbne 12 måneder, fra 1. april sidste år til udgangen af marts i år, blev den varmeste af den slags perioder, der nogensinde er målt ifølge det amerikanske hav- og atmosfæreforskningscenter, NOAA.

Tilmed tyder meget på, at varmen får yderligere et nøk opad i de kommende måneder. Måske ligefrem et overordentligt kraftigt nøk.

For få uger siden erklærede NOAA, at en ny El Niño-sæson officielt er begyndt. Det er et naturligt klimafænomen, som driver havtemperaturerne op i den tropiske del af Stillehavet – med tilsvarende ret kraftig positiv påvirkning af det globale termometer.

Senest har amerikanske klimaforskere endda meldt ud, at der er ca. 60 procent sandsynlighed for, at den nystartede El Niño vil fortsætte gennem hele året. Hvorved muligheden yderligere stiger for en markant global varmerekord i 2015. Årets El Niño er i øvrigt ganske usædvanlig, for også sidste år var et (svagt) El Niño-år, og det er praktisk taget aldrig set før, at det storslåede hav- og atmosfære-fænomen optræder to år i træk.

På den baggrund mener den fremtrædende klimaforsker Kevin Trenberth fra National Center for Atmospheric Research i USA, at vi meget vel kan stå foran en historisk kraftig stigning i den globale middeltemperatur.

Til USAs svar på Radio 24Syv, Public Radio International, siger han, at konsekvensen kan blive en temperaturstigning på 0,2 til 0,3 grader. Hvilket i givet fald vil være meget voldsomt. Normalt bliver globale temperatur­rekorder slået med få hundrededele grader.

En sådan stigning vil ifølge Trenberth forøge atmosfærens indhold af vanddamp med ca. to procent, hvilket kan komme til at virke som en slags bombe på klodens vejrsystemer. Vi kan få flere storme, kraftigere nedbør og selv voldsommere snestorme om vinteren.

Det er praktisk taget alle områder af kloden, der varmer op. Stort set de eneste undtagelser i 2014 var det centrale USA samt et stort havområde i Nordatlanten syd for Grønland.

Sidstnævnte nedkøling er der imidlertid en rigtigt god forklaring på. Den skyldes efter alt at dømme de enorme mængder koldt smeltevand, der flyder ud fra Grønlands store gletsjere. Tilmed er det en afsmeltning, der er accelereret gennem de senere årtier.

Det gennemsnitlige årlige såkaldte massetab af is fra Grønland var i perioden 2002 til 2011 mere end seks gange højere end massetabet i årene 1992 til 2001. I dag taler vi om tab af 300-400 kubikkilometer is om året. Og accelerationen ser kun ud til at fortsætte.

Der er imidlertid grund til at være i hvert fald moderat bekymret for den regionale nedkøling ude i Nordatlanten .

Ifølge en aktuel artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature med den tyske klimaprofessor Stefan Rahmstorf som hovedforfatter har den vedvarende tilførsel af koldt ferskvand fra Grønland ført til en mærkbar svækkelse af den varme Golfstrøm. Det ferske, kolde smeltevand lægger sig oven på den varme og salte havstrøm, hvilket lægger en dæmper på havstrømmens evne til at transportere varme til bl.a. danske breddegrader.

Ifølge Rahmstorfs beregninger er strømmen, der overordnet kaldes for den termohaline cirkulation, svækket med mellem 15 og 20 procent i det 20. århundrede – og mest siden 1970. Og han mener, at der er mere end 99 procent sandsynlighed for, at det 20. århundredes svækkelse af den store atlantiske havstrøm er enestående i de seneste mere end 1.000 års historie.

Golfstrømmens begyndende opbremsning er med andre ord næppe resultatet af naturlige klimaforandringer. Den menneskelige faktor må spille en betydningsfuld rolle.

Professor Jason Box fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, er medforfatter til artiklen og siger til den britiske avis The Independent:

»Det menneskeskabte massetab fra den grønlandske iskappe ser ud til at svække den atlantiske havcirkulation, og den effekt kan meget vel forstærkes, hvis temperaturerne får lov at stige yderligere.«

Forskerne understreger dog, at Golfstrømmen formentlig skal stoppe helt og aldeles, før klimaet vil blive mærkbart koldere i Nordvesteuropa. Teoretisk set er en næsten komplet opbremsning imidlertid ikke umulig, hvis den grønlandske afsmeltning eksploderer.

Men med det nye forskningsresultat er endnu en bekymring blevet lagt oven på de utallige andre, der følger med de stigende globale temperaturer – voksende havniveau, metanbomber fra tøende permafrost, mere ekstremnedbør, længere tørkeperioder. For nu bare at nævne nogle få af slagsen.